Lånevurderinger kan have betydning for familieoverdragelser

Det har i de seneste år været populært at overdrage fast ejendom og herunder forældrekøbsboliger, sommerhuse og udlejningsejendomme fra forældre til deres (voksne) børn. Her har særligt de gamle og nu snart hedengangne (og ofte alt for lave) offentlige ejendomsvurderinger spillet en hovedrolle i at skatteoptimere.

Bevæggrundene for at overdrage er ofte, at forældrene dermed kan eliminere eller i hvert fald reducere den skat, der ville skulle betales af en ellers skattepligtig ejendomsavance. En avance, som børnene måske kan undgå beskatning af – f.eks. ved at bebo forældrekøbslejligheden inden den på ny sælges.

En anden væsentlig årsag vil ofte være at spare bo-og gaveafgift nu eller senere ved at overdrage f.eks. sommerhus eller udlejningsejendom til sine børn. I mange tilfælde sparer familien sågar både ejendomsavanceskat og boafgift ved overdragelse til favørpris til børnene.

Har en ejendom enten en ”gammel” offentlig vurdering eller en ny offentlig vurdering, kan der overdrages til børnene i et prisinterval på +/-15% fra vurderingen for ejendomme med gammel vurdering og +/-20 for ejendomme med ny vurdering. Er vurderingen samtidig noget under markedspris, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at familien kan opnå væsentlige besparelse på ejendomsavanceskat og bo- eller gaveafgift ved at overdrage til en indlysende meget lav pris.

Denne trafik er i de seneste år blevet intensiveret ved udsigt til nye offentlige ejendomsvurderinger – og med en hjælpende hånd fra Højesterets afgørelse af 26. april 2021, hvor Højesteret fastslog, at det offentlige (dvs. statskassen) var nærmest til at bære risikoen for, at de offentlige ejendomsvurderinger ikke var opdaterede.

Særlige omstændigheder

Ovenstående 15%-regel – nu under ændring til 20%-regel – har siden indførelsen af værdiansættelsescirkulæret i 1982 haft stor betydning og høj grad af anvendelse i skattemæssig planlægning af arv og ejendomsavancer. Reglen kan dog kun benyttes, hvis der ikke foreligger, hvad der i cirkulæret benævnes som ”særlige omstændigheder”.

I takt med at de offentlige ejendomsvurderinger kom mere og mere ud af trit med virkeligheden – særligt i de større byer – er også Skattestyrelsen blevet opmærksomme på de betydelige skatteoptimeringer (eller skatteundgåelser) 15%-reglen kunne foranledige. Derfor har skattemyndighederne særligt i de seneste 8-9 år i stigende omfang udfordret rækkevidden af, hvad særlige omstændigheder kunne være.

Igennem de seneste års praksis fra domstole, fra Landsskatteretten og fra Skatterådet har en række forhold kunnet statuere særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være, at ejendommen vurderes ved handlen til en lagt højere værdi, at ejendommen indgår i en bodeling med højere værdi, eller at ejendommen de seneste 2-3 år er handlet til en langt højere værdi.

Særlige omstændigheder er blevet et stadigt mere vidtfavnende begreb – dog med den begrænsning, at der skal være tale om en særlig omstændighed vedr. den konkrete ejendom. Det er således ikke en særlig omstændighed, at den tilsvarende nabolejlighed netop er solgt til det dobbelte.

Lånevurderinger som særlig omstændighed

Tilbage i 2016, udtalte Højesteret i sin dom af 8. marts, at det i sig selv ville være en særlig omstændighed, hvis der i forbindelse med handlen blev hjemtaget realkreditlån, som oversteg den værdi, parterne handlede efter. Det kan da også synes indlysende, at man ikke kan handle en ejendom til én pris, imens man samtidig ser den vurderet langt højere i pris af nogen, der skal yde lån til ejendommen. Det er forså vidt hverken nyt eller videre besynderligt.

Dette har dog ikke hindret, at en lang række ejendomme er familieoverdraget indeholdende eksisterende lån, som køber blot har overtaget, og som har været både på mere end de sædvanlige 80%, der kan belånes i realkredit, men også overdragelser, hvor lånet har været synligt højere end overdragelsesprisen. Her har man kunnet kompensere enten ved, at lånet blev nedbragt inden børnenes overtagelse eller ved at forældrene slet og ret udstedte et gældsbrev til børnene på det, lånet oversteg handelsprisen imellem dem.

I 2023 udviklede praksis sig imidlertid.

Det nye er, at også tidligere lånevurderinger, som ikke har forbindelse eller tidsmæssig nærhed til den aktuelle overdragelse, kan tælle med i rækken af særlige omstændigheder (som gør, at den offentlige vurdering ikke kan benyttes i en familieoverdragelse).

Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2023, SKM2023.195.LSR

Sagen vedrørte en skatteyder, der havde overdraget en ejendom til sin søn for 6.750.000 kr. efter 15%-reglen. I forbindelse med overdragelsen optog sønnen et nyt realkreditlån på 10.020.000 kr. Den tidsmæssige nærhed af optagelse af et væsentligt større realkreditlån og dermed en væsentligt højere lånevurdering medførte, at 15%-reglen ikke kunne anvendes.

Ovenstående synes at imødegå indlysende misbrug. Det stopper imidlertid ikke her. Også tidligere lånevurderinger, som intet har med den aktuelle handel at gøre, kommer i 2023 også ind i praksis og statuerer særlige omstændigheder.

Østre Landsrets dom af 23. januar 2023, SKM2023.54.ØLR

Sagen vedrørte værdiansættelse efter 15%-reglen ved udlæg fra dødsbo. En ejendom blev arveudlagt til 2.465.000 kr. Samme ejendom var 19 mdr. forinden vurderet til en værdi på mindst 4.056.000 kr., og der var i den forbindelse optaget et nyt og yderligere lån i ejendommen op til denne værdi. Værdiansættelsescirkulæret kunne henset til den korte tidsmæssige afstand fra den optagne forøgede realkreditbelåning og til boudlægget ikke benyttes.

Højesteretsdom af 30. november 2023, U.2024.880

Højesterets afgørelse hvor to skatteydere, der fra deres far overtog fire udlejningsejendomme. Ejendommene blev overdraget for samlet 15.850.000 kr. Prioritetsgælden i ejendommene var på 24.100.000 kr. Køberne overtog denne belåning. Højesteret afviste brug af 15%-reglen, idet Højesteret udtalte, at en realkreditbelåning i sig selv kan udgøre en særlig omstændighed og kan begrunde fravigelse af 15%-reglen, hvis belåningen viser, at den offentlige ejendomsvurdering er for lav. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret vurdering i det enkelte tilfælde af bl.a. forskellen mellem realkreditvurderingen og den offentlige ejendomsvurdering og den tidsmæssige sammenhæng mellem belåning og overdragelsen. I tilfælde, hvor der ved overdragelsen af ejendommen er sket overtagelse af realkreditgæld, der væsentligt overstiger den offentlige vurdering, vil dette normalt tale for, at den
offentlige vurdering er for lav og dermed fravige 15%-reglen. En af ejendommene var blevet realkreditvurderet omkring en måned før overdragelsen, imens de øvrige tre ejendomme var vurderet ca. 15-25 mdr. før overdragelsen.

Låneomlægninger kan også statuere særlige omstændigheder

I ovenstående sager udgjorde de særlige omstændigheder, at der var blevet hjemtaget nye realkreditlån på baggrund af udført lånevurdering fra realkredit- eller pengeinstitut. Der har – om man er enig i afgørelserne eller ej – været tale om aktiv stillingtagen til, at der skulle belånes.

Landsskatteretten går i 2024 et skridt videre ved også at statuere særlige omstændigheder blot i det forhold, at et eksisterende lån er blevet omlagt eller refinansieret, uden at der i den forbindelse er udført en konkret vurdering.

Landsskatterettens kendelser, begge af 5. april 2024, sagsnr. 24-0012747 og sagsnr. 24-0012743

Sagerne omhandlede et forældrepar, som ønskede at overdrage to ejerlejligheder – en til hver af deres børn. Lejlighederne  var købt 6 år tidligere og var i den forbindelse belånt. Disse lån var hver især ud fra en værdi på henholdsvis 104% og 76% over den pris, der blev overdraget til børnene til 6 år senere. Uafhængigt at købet og det senere salg af lejlighederne skiftede forældrene pengeinstitut 2½ før de overdrog de to lejligheder. Det nye pengeinstitut flyttede lånene fra ét realkreditinstitut til et andet, som det pågældende pengeinstitut samarbejdede med. Der blev ikke foretaget fysisk vurdering eller ændret på lånebeløbet eller restgælden. Landsskatteretten afgjorde at denne meget højere belåning udgjorde særlige omstændigheder, idet lånene skulle anses for optaget 2½ før overdragelsen og til en langt højere pris.

Forældrene valgte i denne sag ikke at indbringe sagen for domstolene, og dermed blev Landsskatterettens afgørelse sidste ord i disse to sager.

Landsskatterettens afgørelse af 18. november 2024, sagsnr. 24-0060009

Et forældrepar overdrog pr. 1. december 2023 en lejlighed til 1.610.000 kr. til deres datter. Lejligheden var belånt ved forældrenes køb i 2019 ud fra en værdi på mindst 2.197.500 kr. Belåningen var et inkonvertibelt kontantlån, som med mellemrum skulle refinansieres. I januar 2023 blev lånet refinansieret. Der var ingen vurdering og ingen ændring i gældsforholdet. Landsskatteretten nåede frem til, at også refinansieringen, uanset at denne var obligatorisk, skulle anses som belåning til en væsentligt højere værdi end handelsprisen, og at der dermed var særlige omstændigheder.

Konklusion på lånevurderingers betydning

Som det fremgår, kan både lånoptagelse men også lånomlægning og tvungen refinansiering af realkreditlån i boligen medføre, at denne ikke indenfor de nærmeste 2-3 år kan overdrages med udgangspunkt i den offentlige vurdering.

Særligt den sidste kendelse fra Landsskatteretten af 18. november 2024 må ses som en yderpol i forhold til, hvornår belåning kan statuere særlige omstændigheder. Med denne kendelse i hænderne, udvides grænserne betydeligt for, hvornår der kan statueres særlige omstændigheder, og man kan kun frygte, at skattemyndighederne herefter ser mere fokuseret på familiehandler, hvor der i ejendommen har været lån, som nødvendigvis må refinansieres, eller hvor der i forbindelse med konverteringer er hjemtaget en kursgevinst.

Såfremt du modtager en henvendelse fra Skattestyrelsen vedr. en foretaget familieoverdragelse, er det derfor uhyre vigtigt at være opmærksom på, om nogle af disse nye forhold, der kan udgøre særlige omstændigheder, gør sig gældende. Man kan udmærket have overdraget i god tro f.eks. i 2022 eller 2023, før ovenstående afgørelser kom, men alligevel her efterfølgende skulle vurderes i lyset af de nye afgørelser. Skattestyrelsen kan i skrivende stund (december 2024) uden videre gå tilbage til og med 2021 og genoptage.

Her er din kommunikation med Skattestyrelsen vigtig. Det er vigtigt, at der fremlægges alle relevante oplysninger. Herunder er det i særdeleshed vigtigt, at du med det samme viser overdragelsesaftalen med behørigt skatteforbehold. Dette giver en række muligheder, hvis det skulle ende med en korrektion. Er der ikke et tilstrækkeligt skatteforbehold, findes der flere muligheder i form af omgørelse eller klage.

Det er ikke ulovligt at foretage en disposition på baggrund af gældende retspraksis. Men bliver man efterfølgende opmærksom på, at praksis har ændret sig,  må man reparere indenfor rammerne af det mulige. Det går ofte godt alligevel, hvis man har navigeret hensigtsmæssigt med med behørigt skatteforbehold i dispositionerne.

Kontakt gerne PrivatRevision eller anden relevant rådgiver for bistand i en sag af denne type.

/af

Arv af Udenlandske trusts

En trust er en juridisk konstruktion, der ofte bruges i udlandet til at administrere formue og aktiver. Denne type formueforvaltning er ofte set i Common Law lande, som består af Storbritannien og tidligere britiske kolonier, herunder USA Canada og Australien. Oprettelsen af trusts er et almindeligt redskab i forbindelse med arveplanlægning i udlandet. Ofte er hensigten at undgå arvebeskatning og sikre sig selv og sine nærmeste. Stiftelsen af trusts er en legitim metode til at undgå betaling af arveafgifter, som i visse tilfælde i nogle amerikanske stater kan være op til 60 %.

Selvom trusts ikke er en almindelig konstruktion i Danmark, kan det ske, at danske borgere arver en trust fra udlandet. Dette kan have stor betydning afhængig af trustens konstruktion, da trusten kan konkluderes som værende skattefri arv eller skattepligtigt til Danmark.

En trust oprettes ved, at en person overdrager ejerskabet af en formue til forvaltere (trustees), som administrerer formuen på vegne af en eller flere begunstigede (beneficiaries).

Arv er som udgangspunkt skattefrit, hvis det stammer fra udlandet og overdrages til en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Men hvis en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, modtager aktiver fra udlandet, er overdragelsen af disse skattepligtig og anses som indkomst.

Den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og den skattemæssige behandling af personer, der er involveret i udenlandske trusts, fremgår ikke af lovgivningen, men beror udelukkende på praksis. Derfor skal trusten vurderes i forhold til dens skattemæssige transparens.

Hvis en trust anses som skattemæssigt transparent, vil den blive betragtet som en del af stifterens formue. Dette indebærer, at når stifteren afgår ved døden, vil formuen i trusten være arv fra udlandet, som er skattefri. I tilfælde, hvor stifteren af trusten er afgået ved døden, mens vedkommende var skattepligtig til Danmark, skal der betales 15 % i boafgift.

Kategoriseringen af trusts afhænger af praksis på området, da der ikke findes direkte dansk lovgivning vedrørende trusts. I praksis kategoriseres trusten efter stifterens og de begunstigedes rettigheder i forhold til stiftelsesdokumentet og vedtægterne for trusten. Det gælder især stifterens og de begunstigedes roller i forhold til trusten. Ofte konstateres der skattemæssig transparens i tilfælde, hvor stifteren eller de begunstigede har administrative rettigheder i forhold til trusten, eksempelvis hvis formuen i trusten kan tilbagekaldes eller på anden måde styres af de nævnte personer.

Hvis trusten ikke anses som skattemæssigt transparent, betragtes den fra Skattestyrelsens synspunkt ikke som en del af stifterens formue. Derfor vil formuen fra trusten kunne beskattes som udbetalinger eller aktiver modtaget fra en tredjepart, og der skal betales dansk indkomstskat af de modtagne beløb.

Det er bestemmelserne i vedtægterne eller stiftelsesdokumentet, der primært afgør, om stifteren og de begunstigede bliver afgrænset i forhold til formuen. Hvis de ikke har rettigheder, der gør det muligt at kontrollere udbetalingerne fra trusten, eller hvis de er afskåret fra at administrere trusten, har de typisk ingen indflydelse eller bestemmelsesret over trusten.

På baggrund af ovenstående er det derfor klart, at en arving typisk vil ønske, at trusten vurderes som skattemæssigt transparent, idet arv fra udlandet som regel er skattefri, eller der kun skal betales en boafgift på 15 % ved arv fra en dansk skattepligtig person.

Skattestyrelsen vurderer ofte trusts individuelt for at fastsætte behandlingen af trusten i forhold til dansk retspraksis. I mange tilfælde kræver dette, at der udarbejdes et bindende svar fra Skattestyrelsen for at opnå sikkerhed omkring retsstillingen og beskatningen af udenlandske trusts.

Beskatningen af trusts er kompleks og afhænger af flere faktorer, herunder det land, hvor trusten er oprettet, og hvordan den er struktureret. For at sikre, at du overholder dine danske skatteforpligtelser korrekt, anbefaler vi, at du søger professionel rådgivning.

Hos PrivatRevision har vi omfattende erfaring med international arveplanlægning og håndtering af udenlandske trusts. Vi kan naturligvis også hjælpe med aftaler, der gør arvinger (og deres arvinger) til de faktiske begunstigede. Alt dette med det formål at bevare familiens værdier inden for familien.

/af

Udtræden af forskerskatteordningen ved jobskifte – konkurrenceklausul

Forskerskatteordningen har til formål at motivere højtlønnede personer til at søge job i Danmark. Ved at benytte forskerskatteordningen betales en fast skattesats på 27% + AM-bidrag, hvilket samlet set resulterer i en skattesats på 32,84%.

Der er en række krav, der skal opfyldes, såfremt man ønsker at benytte sig af forskerskatteordningen. Først og fremmest er det et krav, at man ikke har boet i Danmark i mindst 10 år og ikke har haft arbejdsindkomst fra Danmark i samme periode. Derudover kræver anvendelse af forskerskatteordningen, at man enten tiltræder en godkendt forskerstilling eller, at man opfylder kravene til at kunne anses som “højtlønnet”. At blive anset som højtlønnet i forskerskatteordningens forstand kræver en månedlig indkomst, der betragtes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, på mindst 75.100 kr. i 2024 (78.000 kr. i 2025) efter ATP og efter fradrag af ferie uden løn, hvis der ikke er optjent ferie. Der er visse løndele, der kan indgå i opregningen og andre løndele, der ikke kan indgå.

Skatterådet har i bindende svar af 22. oktober 2024 truffet en afgørelse, der fastslår, at vederlag hidrørende fra en konkurrenceklausul ikke betragtes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er omfattet af kildeskattelovens §§ 48 E-F (forskerskatteordningen). Vederlagene skal i stedet betragtes som kompensation for at være begrænset i at påtage sig arbejde i klausulperioden. Resultatet heraf bliver, at man udtræder af forskerskatteordningen, hvorefter det vil være nødvendigt at flytte ud af Danmark igen i en 10-årig karensperiode, såfremt man ønsker at benytte den resterende del af sine i alt 7 år på forskerskatteordningen.

Afgørelsen illustrerer, at man ved jobskifte, mens man er omfattet af forskerskatteordningen, skal være yderst påpasselig, for ikke at risikere, at man ikke længere opfylder betingelserne for at benytte sig af forskerskatteordningen. Konsekvensen ved ikke længere at opfylde betingelserne for at benytte sig af forskerskatteordningen er, at man i stedet skal betale skat efter de almindelige skattesatser, hvilket i nogle tilfælde kan resultere i en beskatning på op til 57%. Fremfor den faste skattesats på samlet set 32,84% ved benyttelse af forskerskatteordningen.

Arrangeres jobskiftet hensigtsmæssigt vil det dog være muligt at fortsætte på forskerskatteordningen. Dette sikres ved at opfylde pausereglerne.

Afgørelsen illustrerer tillige, hvorfor det ofte er hensigtsmæssigt at sikre sin skattemæssige situation gennem bindende svar fra Skattestyrelsen, inden man træffer arbejdsmæssige beslutninger, der potentielt kan have store konsekvenser for ens skattemæssige situation. Dette er særligt tilfældet, hvis man bevæger sig blot i nærheden af grænselandet for anvendelsen af ordningen, idet Skattestyrelsen er uhyre opmærksomme på, at reglerne for anvendelse af forskerskatteordningen opfyldes helt, og der levnes tilnærmelsesvis ingen plads til lempelig fortolkning at reglerne.

Hos PrivatRevision har vi indgående kendskab til og erfaring med benyttelse af forskerskatteordningen. Vi yder gerne rådgivning såvel i forbindelse med ansøgning om at benytte forskerskatteordningen, som i forbindelse med jobskifte.

/af
,

Efterregulering af kommunal ejendomsskat

I forbindelse med indfasning af det nye ejendomsskattesystem oplever mange boligejere, at de modtager efteropkrævning af ejendomsskat. Opkrævningerne modtages som udgangspunkt i den personlige eboks med kommunen som afsender. Der modtages for de fleste en efteropkrævning for 2021, 2022 og 2023, og det kommer ofte samtidig.

Ejendomsskat hæfter på ejendommen og opkræves hos aktuel ejer. Dette gælder også, selvom ejendommen er handlet i den periode, der opkræves for – aktuelt 2021, 2022 og 2023.

Er der flere ejere på ejendommen, sendes opkrævning med indbetalingskort kun til den ene ejer – som udgangspunkt den ældste.

Er der tale om en ejendom, du har købt i 2021, 2022 eller 2023, kan du kræve den efteropkrævede ejendomsskat, som vedrører tidligere ejer, betalt af denne. Har du selv solgt en ejendom, kan du derfor også blive mødt med et krav.

Kan eller vil tidligere ejer ikke betale, vil ejendomsskatten dog stadig hæfte på ejendommen. En ny ejer kan således blive tvunget til at betale disse efteropkrævninger – og derefter stå med opgøret med sælger efterfølgende. Er sælger enten død eller gået konkurs, er der ikke nogen at rette kravet til.

Er der tale om en ejendom, du udlejer, har du fradragsret for ejendomsskatten, hvis der er tale om helårsudlejning (herunder forældrekøb) eller udlejning med regnskabsmæssig opgørelse (typisk sommerhuse eller delvis udlejning efter Ligningslovens § 15P). Spørgsmålet er her, om der skal laves nye regnskaber for hvert år, 2021, 2022 og 2023, eller om man kan fradrage de efteropkrævede beløb i 2024-regnskabet.

Det er PrivatRevisions opfattelse, at eftersom efteropkrævningen først sker i 2024, og betalingen forfalder i 2024, er pligten til at betale også først indtrådt i 2024. Derfor er der tale om en fradragsberettiget omkostning i 2024 jf. driftsomkostningsprincippet i Statsskattelovens § 6.

Udgiften bør betales af driftskontoen til udlejning, hvis man bruger virksomhedsordningen. Er den betalt via private midler, anbefales det, at samme beløb overføres fra virksomhedskontoen til privatøkonomien, således at det fremstår som betaling af ejendomsskat på kontoudtoget, når der skal laves årligt skatteregnskab.

/af
,

Grundskyld og ejendomsværdiskat ved udlejning

Fra d. 1. januar 2024 indfases det nye ejendomsskattesystem. Det betyder blandt andet, at ejendomsskatterne fremover opkræves på en anden måde.

Grundskyld også kaldet ejendomsskat opkræves for alle ejendomme, medmindre disse er fredede eller af andre årsager fritaget. Hidtil er grundskyld blevet opkrævet af den kommune, hvori ejendommen ligger. Dette er sket på to årlige girokort sendt til e-boks.

For boliger opkræves grundskylden fremover over det almindelige skattetræk. Det kan ses på forskudsopgørelsen for 2024 og fremover. Som lønmodtager indregnes betalingen dermed i den skat, der trækkes af arbejdsgiver (A-skat).

Er man selvstændig, indregnes den i B-skatteraterne.

Er man udlandsdansker, eller har man af andre årsager ingen anden skattepligtig indkomst i Danmark, som grundskylden kan trækkes i, vil man som noget nyt modtaget opkrævninger på B-skat, som dækker netop betaling af grundskyld.

Opkrævning af B-skat kan også blive tilfældet for meget højtlønnede, hvor der ikke kan indeholdes tilstrækkeligt i A-skat grundet begrænsning i trækprocent.

Udlejer man en bolig – f.eks. en udlejningslejlighed – er grundskylden dog fortsat en fradragsberettiget driftsomkostning. Hvor man ofte tidligere har kunnet betale grundskylden/ejendomsskatten fra den bankkonto, der er knyttet til udlejningen, oplever man nu, at grundskylden er en del af det øvrige skattetræk.

Som udlejer kan dette håndteres på to hensigtsmæssige måder.

Den ene måde er, at man ser på sin forskudsopgørelse, hvor meget der indregnes/opkræves for den ejendom eller lejlighed, man udlejer. Er dette beløb f.eks. 8.455 kr. for 2024, tager man på et hvilket som helst tidspunkt i 2024 et beløb på 8.455 kr. og overfører fra sin udlejningsbankkonto og til sin private bankkonto. Teksten på overførslen kan meget vel være ”grundskyld” eller ”ejendomsskat”.

Dermed optræder udgiften på den rigtige bankkonto. Denne bankkonto bogføres i forbindelse med det årlige skatteregnskab, og man opnår dermed fradrag for udgiften. Fordelen ved denne metode er, at man har udgiften på det bankkontoudtog, der refererer til udlejningen, som ofte indlæses elektronisk i forbindelse med skatteregnskabet. Dermed minimeres mulige fejlkilder.

Er man to ægtefæller, som deler grundskylden, kan man selv vælge, om man vil overføre ét samlet beløb for grundskyld til den ene ægtefælle, eller om hver ægtefælle får udbetalt sin andel.

Den anden måde er, at man slet og ret ikke foretager sig noget. Når der skal laves skatteregnskab for udlejningen, vil den, der udarbejder regnskabet, blot kunne tage beløbet for grundskyld fra skattemappen/forskudsopgørelsen og bogføre udgiften i regnskabet med modpost på mellemregning med indehaver. Dermed er der også fradrag, og man får ret til på et hvilket som helst tidspunkt at trække pengene ud.

Kommunalt ejendomsbidrag blev tidligere opkrævet sammen med grundskylden på de to årlige opkrævninger. Kommunerne står ikke længere for opkrævning af grundskyld. Dog opkræves fortsat for rottebekæmpelse samt for de relevante steder for renovationsbidrag, skorstensfejerbidrag, pumpebidrag m.v. Disse opkræves som hidtil med en opkrævning sendt til e-boks. Der er dog kun én årlig betalingstermin.

Ejendomsværdiskat opkræves som hidtil sammen med de øvrige skatter. Eftersom der ikke skal betales ejendomsværdiskat af en bolig, man udlejer på helårsbasis, skal man blot som hidtil sikre sig, at ejendomsværdiskatten for den pågældende ejendom ikke figurerer på forskuds- og årsopgørelserne.

/af

Hvornår er man selvstændig erhvervsdrivende?

Der er ofte stor forskel på de skattemæssige muligheder for dem, der anses som selvstændig erhvervsdrivende, og så dem der ikke anses som selvstændig erhvervsdrivende.

Fordele som selvstændig erhvervsdrivende

Som selvstændig erhvervsdrivende får man adgang til at benytte virksomhedsordningen, VSO. Dermed kan man opspare overskud i virksomheden til 22% beskatning, der er direkte adgang til fradrag for driftsomkostninger, man kan foretage skattemæssige afskrivninger, og man har større skattefradrag for renter for nu blot at nævne nogle at de mest tydelige fordele.

Dermed er der som selvstændig erhvervsdrivende mulighed for dels at reducere den indkomst, man skal beskattes af (via fradrag og afskrivninger) og dels for at udskyde beskatning f.eks. ved brug af opsparing i VSO eller ved maksimale afskrivninger på driftsmidler, biler eller erhvervsejendom.

Man er dog dermed også forpligtet til at udarbejde regnskab, og skal man bruge VSO, skal der foreligge en bogføring, som opfylder Bogføringslovens krav, ligesom der skal udarbejdes og indberettes nogle skattemæssige specifikationer, som ikke altid er lige tilgængelige for ikke-skattekyndige.

Skattemæssig sondring imellem selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtagere og honorarmodtagere

Der findes ingen lovbestemmelse, der definerer, hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, og hvornår man ikke er.

Igennem en årrække har skattefolk og revisorer benyttet kriterierne i personskattecirkulæret fra 1994 afsnit 3.1.1. Heri fremgår en række holdepunkter for, hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, eller om man skal anses som lønmodtager.

Selvstændig erhvervsdrivende er ifølge cirkulæret kendetegnet ved bl.a. følgende (frit oversat):

  • Man tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
  • Hvervgiverens forpligtelse overfor indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold
  • Indkomstmodtageren er ikke begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre
  • Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig overfor hvervgiveren
  • Vederlaget erlægges efter regning
  • Den selvstændiges indkomst afhænger af et evt. overskud (egen regning og risiko)
  • Den selvstændige stiller selv arbejdsredskaber til rådighed for opgavernes udførelse
  • Ansvaret for det udførte arbejde og eventuelle ulykker påhviler den selvstændige
  • Det taler for selvstændig virksomhed, hvis hvervet kræver autorisation, bevilling, tilladelse m.v. eller registrering for moms

Lønmodtagerforhold er ifølge 1994-cirkulæret bl.a. kendetegnet ved følgende (frit oversat):

  • En lønmodtager har ofte en og samme hvervgiver
  • Hvervgiveren har almindelig adgang til at fastsætte instrukser, regler, arbejdstider samt at føre tilsyn med og korrigere arbejdet
  • Indkomstmodtageren har et opsigelsesvarsel
  • Vederlaget beregnes som i tjenesteforhold, dvs. som månedsløn, ugeløn, timeløn, akkord eller provision.
  • Vederlaget udbetales periodisk, f.eks. hver måned
  • Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for modtageren, som dermed ikke har driftsomkostninger af betydning
  • Hvervgiveren afholder udgifter til arbejdets udførelse og stiller ressourcer til rådighed
  • Ved praktisering af Ferieloven, Funktionærloven, Arbejdsmiljøloven eller lov om arbejdsløshedsforsikring eller arbejdsskade, anses indkomstmodtageren som lønmodtager

 

Ovenstående kriterier er holdepunkter og ikke absolutte betingelser, som utvetydigt afgør, om der er tale om selvstændig virksomhed eller ikke.

Dertil skal suppleres, at udlejning af fast ejendom efter mangeårig praksis per definition er selvstændig virksomhed, medmindre udlejningen er af nærmest symbolsk karakter, som f.eks. udlejning af et skur eller lignende. Af samme årsag anses udlejning af bolig på helårsbasis og herunder udlejning af forældrekøb som erhvervsmæssig virksomhed.

Sondringen imellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere er ofte vanskeligst, der hvor man sælger tjenesteydelser i større omfang til samme eller få modtagere.

Efter praksis lægges der vægt på, at man som selvstændig erhvervsdrivende har flere hvervgivere. Højesteret har ved dom af 8. december 2022 taget stilling til spørgsmålet. Sagen vedrørte et hollandsk selskab, som havde antaget ca. 100 dykkere. Dykkerne var hyret individuelt på konsulentaftaler, hvor de skulle fakturere det hollandske selskab for sine services. Der var dog tale om enslydende konsulentaftaler, og dykkerne havde ikke metodefrihed i forhold til udførsel af arbejdsopgaverne. Endvidere blev der lagt vægt på, at dykkernes økonomiske risiko var begrænset, og at det hollandske selskab bar det overordnede økonomiske ansvar.

Da der er tale om en ny højesteretsdom, vil den formentlig blive toneangivende i udvikling i retstilstanden i de kommende år – særligt for konsulenter og andre, som arbejder på kontrakt for blot én hvervgiver.

Honorarmodtagere

Honorarmodtagere er et skatteretligt begreb, og kan lidt anses som en mellemting imellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende. En honorarmodtager kan f.eks. være et bestyrelsesmedlem, eller en person, som uden i øvrigt at drive virksomhed på det pågældende felt modtager ét eller få vederlag for personligt arbejde.

Honorarer er ofte knyttet til en bestemt persons arbejdsindsats, uden af dette er i tjenesteforhold, men også uden, at forholdet har de karakteristika, som kendetegner en selvstændig erhvervsdrivende, som leverer en ydelse efter ordre og for egen regning og risiko.

Honorarmodtagere kan ikke anvende virksomhedsordning på denne indkomst. Der betales almindelig indkomstskat enten indberettet af hvervgiver eller til registrering som B-indkomst. De har dog i et vist omfang mulighed for at fradrage udgifter, som relaterer sig til erhvervelsen af honoraret.

Selvstændig, lønmodtager eller honorarmodtager

For ansatte med lønseddel er det ofte nemt at afgøre, at man er lønmodtager. Tilsvarende er butiksindehaveren, advokaten og ejendomsudlejeren sjældent være i tvivl om, at de er selvstændig erhvervsdrivende (medmindre virksomheden drives i selskabsform).

Men der er en række brancher og arbejdsforhold, hvor sondringen kan være vanskelig. Her bør man søge konkret rådgivning.

Selvstændig eller selskab

Som selvstændig erhvervsdrivende hæfter man personligt for sin virksomheds forpligtelser, og virksomheden og en selv er ét og samme skattesubjekt. Af flere årsager vælger mange derfor at etablere erhvervsvirksomhed i selskabsform.

Det er en selvstændig skattemæssig og erhvervsmæssig diskussion, om man bør gøre det ene eller det andet. Man skal dog være opmærksom på, at ligger man i gråzonen imellem selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtager, kan det være særdeles risikabelt at etablere sig i selskabsform. Således har flere afgørelser afgjort at eksempelvis speciallæger, der sælger deres ydelser til privathospitaler, ikke kan anses som erhvervsdrivende. Dermed er deres selskabskonstruktion blevet tilsidesat. Resultatet blev, i de grelleste tilfælde, at der skulle betales fuld personlig indkomstskat og selskabsskat og udbytteskat = 112% skat af det modtagne vederlag.

Moms

Sælger man momspligtige ydelser eller varer, er man dertil pligtig at registrere sig for moms samt at indberette og betale moms løbende. Dette indtræder ved en årlig omsætning på 50.000 kr. Pligt til at svare moms indtræder, når man driver såkaldt ”selvstændig økonomisk virksomhed” ifølge Momslovens § 3. Dette betyder, at man for egen regning og risiko i et vist omfang leverer varer og ydelser mod vederlag.

Salg af varer, konsulentydelser og serviceydelser er typisk momspligtigt, imens sundhedsfaglige ydelser, forfattervirksomhed og udlejning af bolig ikke er. Det kræver en vis systematisk afsætning at blive momspligtig for mindre leverancer, imens større leverancer (f.eks. en ny ejendom) kan blive momspligtigt allerede ved første leverance.

Den momsmæssige sondring imellem momspligtig eller ikke momspligtig virksomhed kan være simpel, hvis man eksempelvis driver en butik eller et konsulentbureau, imens den kan være uhyre kompleks, hvis man leverer fast ejendom eller ydelser, der består af flere komponenter. Den momsmæssige sondring er ikke enslydende med den ovenstående skattemæssige sondring. Moms styres nemlig af EU-retten, imens skatteret er et rent dansk anliggende.

Er du i tvivl, hvorvidt du er momspligtig, bør du søge professionel rådgivning – eksempelvis hos PrivatRevision.

/af
,

Har du styr på forskudsopgørelsen for 2023?

Forskudsopgørelsen for 2023 er frigivet i november 2022 og er udtryk for Skattestyrelsens estimat over din indkomst – eller rettere: Hvad du skal betale i skat.

Er du lønmodtager, går mange ting automatisk. Du beskattes af en given løn med en trækprocent, og du får person- og beskæftigelsesfradrag. Tjener du mere end ca. 600.000 kr. i lønindkomst, skal du betale topskat med ca. 57% mod en indkomstskat på ca. 43-45% af indkomsten op til topskattegrænsen. Tjener du mere end 600.000 kr., skal det således fremgå af din forskudsopgørelsen, således at der sker skattetræk hos din arbejdsgiver med den rette trækprocent.

Har du eksempelvis en lønindkomst på 1.000.000 kr. i 2023, men har du blot 600.000 kr. noteret på forskudsopgørelsen, vil arbejdsgiver dermed indeholde ca. 43-45% skat – og dermed for lidt af de sidste 400.000 kr., du tjener. Du risikerer en restskat på i dette tilfælde ca. 55.000 kr. + renter, fordi du skulle have betalt 57% skat af de sidste 400.000 kr. Var forskudsregistreringen korrekt, ville arbejdsgiver have indeholdt lidt mere i løbende skat, og restskat og rentetillæg kunne være undgået.

Er du selvstændig vil din indkomst formentlig kunne svinge meget. Her er det tilsvarende vigtigt, at du løbende har opdateret forskudsopgørelsen, således at du løbende beskattes af det overskud, du har. Bruger du virksomhedsskatteordningen bliver der ikke mindre komplekst, idet man her ofte vil spekulere i at optimere sine hævninger i forskellig retning alt efter situation og likviditet.

Har du et forældrekøb eller en udlejningsejendom, er det tilsvarende vigtigt, at et eventuelt overskud indgår i din forskudsopgørelse, således at du løbende betaler skatten heraf. Ellers risikerer du en restskat, når årsopgørelsen for 2023 laves.

Har du omlagt lån i 2022 kan dine rentebetalinger for 2023 være væsentligt ændret, hvilket naturligvis skal indregnes i forskudsopgørelsen.

Har du købt eller solgt ejendom vil dette skulle oplyses. Har du købt ny bolig eller fritidshus, vil du skulle betale ejendomsværdiskat herfor. Har du solgt, skal du modsat ikke længere betale dette. Der kan også være nogle ændrede renteudgifter, hvis du har købt eller solgt ejendom.

Forventer du aktie- eller kapitalindkomst af betydning i 2023, skal dette også opgives, således at du løbende beskattes heraf. Meget aktieindkomst beskattes løbende med 27% – men det er ikke tilstrækkeligt, hvis du har aktieindkomst over 57.000 kr. (114.000 kr. for ægtepar), i det skatten dermed bliver 42% for den del, der ligger over denne progressionsgrænse. Tilsvarende findes der forskellig beskatning af kapitalindkomst fra investeringsforeninger, obligationer eller andre finansielle instrumenter, der skal tages højde for.

Passer dine fradrag? Det er heller ikke altid givet, at dine løbende fradrag passer. Har du fået længere eller kortere på arbejde, kan dit befordringsfradrag ændres, ligesom rejsefradraget ændres alt efter rejseaktivitet. Er du gået på pension, vil du ofte fortabe dit beskæftigelsesfradrag. Det er ved at være en klassiker indenfor restskat, at personer der et gået på pension efter det første år får et skattesmæk for et beskæftigelsesfradrag, de fejlagtigt har fået efter, at de er gået på pension. Endelig kan der naturligvis være ændringer i andre typer af fradrag, som kræver rettelser.

Det kan være dyrt ikke at have sin forskudsopgørelse opdateret. For det første koster der renter, hvis en del af skatten for 2023 først opdages og beskattes som restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023, som laves i foråret 2024. For det andet vil det ofte komme ubelejligt at skulle aflevere en portion penge i skat, som man måske ikke havde kalkuleret med.

Heldigvis kan man betale på skat.dk – med dankort eller ved at få en betalingslinje til netbanken. Det er blot at få det gjort, hvis man har likviditeten til det.

Hvad så med forskudsskatten for 2022?

Selvom 2022 er næsten gået, kan der stadig være grund til at rette forskudsopgørelsen for 2022 – og betale skatten før nytår.

Er dine indkomstforhold anderledes i 2022, end hvad der fremgår af forskudsopgørelsen, vil du ofte være klar over det, inden året er gået. Det kan være, at du har tjente mere i virksomheden, at du har fået en stor bonus, at du har haft en kapitalgevinst, eller at du bare har haft de helt rigtige aktier.

Har du betalt for lidt i skat i 2022, kan du med fordel rette forskudsopgørelsen og betale den deraf afledte forskudsskat eller restskat for 2022 inden d. 31. december 2022. Dermed vil du spare renterne på skatten, som ellers vil blive tilskrevet som dag-til-dag renter, indtil du betaler i forbindelse med opgørelsen af restskatten ved årsopgørelsen for 2022.

Har du tjent mere i 2022 end i de foregående år, kan det være en god idé at få tilrettet forskudsopgørelsen, således at den resterende skat kan betales enten via et større skattetræk i den sidste lønkørsel for året eller i form af større B-skatte- eller restskattebetalinger.

Har du solgt ejendom og har du haft en skattepligtig fortjeneste, vil det ofte være en rigtig god ide at få dette indberettet og få skatten betalt.

Har du købt ejendom til beboelse kan der være noget ejendomsværdiskat, som ikke er trukket løbende. Særligt på dyrere boliger kan ejendomsværdiskatten udgøre væsentlige beløb, som er værd at få betalt inden årsskiftet.

Har du omlagt lån i 2022 kan du måske have fået en kursgevinst. De fleste kursgevinster på lån i egen bolig er skattefri, hvis de sker i forbindelse med køb eller salg. Desuden er konverteringsgevinster på fastforrentede lån som udgangspunkt skattefri. Men har du haft en skattepligtig kursgevinst f.eks. ved omlægning at flekslån, vil du skulle indberette og betale skat af gevinsten som kapitalindkomst.

Forskudsopgørelsen dannes i første omgang i Skattestyrelsens system ud fra de oplysninger, man har om din indkomst og dine fradrag for to år før. Forskudsopgørelsen for 2023 dannes på baggrund af oplysninger fra 2021. Forskudsopgørelsen for 2022 dannes på baggrund af oplysninger fra 2020 – medmindre Skattestyrelsen har fået andet at vide, eller der er ændret af dig eller din rådgiver på skat.dk.

Er der et eller flere forhold, du forventer eller kan konstatere vil være anderledes i de konkrete skatteår, end det var to år tidligere, vil det med stor sandsynlighed påvirke den skat, der skal betales.

Vi gennemgår gerne forskudsopgørelserne for 2022 og 2023 med dig. Mange vil kunne gøre det selv. Men er der forhold, der kræver, at en sagkyndig hjælper, eller vil du gerne bare være sikker på, at det er indberettet korrekt, er vi gerne behjælpelige.

Vi kan rådgiver over telefon eller via Teams-møde, hvor vi hver især har dine skattemappe på skat.dk åben, således at spørgsmål og rettelser kan tages i samme moment. Vi tager som udgangspunkt 2.500 kr. for en gennemgang.

/af
,

Forskudsopgørelse 2022 klar

Forskudsopgørelse 2022 klar

Fra d. 18. november 2021 kan du se din forskudsopgørelse for 2022.

Forskudsopgørelsen er et slags kvalificeret gæt på, hvad Skattestyrelsen forventer, at du skal betale i skat. En række oplysninger er trukket fra årsopgørelsen 2020, og denne danner i høj grad grundlag for, hvad Skattestyrelsen forventer, at du skal betale i skat i 2022.

 

Pligt til at betale korrekt skat

Som skatteborger har du pligt til at betale den korrekte skat – om end det naturligvis kan være til genstand for diskussion, hvad dette så er.

I relation til forskudsopgørelsen betyder det, at du er forpligtet til at sikre, at skattemyndighederne har nogenlunde retvisende indikationer på din forventede indkomst. Dels skal man kunne opkræve den korrekte skat. Dels har du som oftest en interesse i, at du betaler din skat løbende og dermed undgår store restskatter med deraf følgende rentebetalinger.

 

De mest almindelige rettelser

Rentefradrag

Særligt for boligejere vil det ofte være hensigtsmæssigt at se på det fradrag, som for mange er det største – nemlig rentefradraget. Du får skattemæssigt fradrag for de fleste renteudgifter, og her fylder renter på boligfinansiering ofte en del. Det er ofte værd at checke, om du får fradrag for alt for høje renter (og dermed betaler for lidt i skat – det vil sige at du får en restskat plus renter senere), eller om du ikke får fradrag for nok renteudgifter.

Typisk vil der skulle justeres på det forventede rentefradrag, hvis du har købt eller solgt bolig, eller hvis du har lagt lån om. Det kan også være, at du har anskaffet en forældrekøbsbolig, hvor der er renteudgifter, der skal medtages.

 

Udlejning

Har du et forældrekøb, en sommerbolig eller anden fast ejendom, som udlejes, vil der ofte være grundlag for rettelser i forskudsopgørelsen.  Det samme gælder ved værelsesudlejning eller udlejning via AirBnB, hvilket du kan læse mere om her:

Udlejning af værelse og skat – nye skatteregler fra 2021

Udlejer du en helårsbolig, vil der ofte være muligheder for at undgå ejendomsværdibeskatning samt for at opnå fradrag for driftsudgifter.

Lønmodtagerfradrag

Har du mere end 12 km. på arbejde, kan der være grundlag for befordringsfradrag. Dette beregnes direkte på skat.dk.  Rejser du i arbejdssammenhæng vil der ofte være mulighed for fradrag for kost (539 kr. pr. 24 timer) og 231 kr. for logi pr overnatning. Betaler din arbejdsgiver, har du fortsat fradrag for ”småfornødenheder” på 134 kr. pr. 24 timer. Bemærk at der er tale om en 24-timers regel. 36 timers rejse giver dermed adgang til 1,5 gange 24-timers fradraget.

Der findes en lang række fradrag, som kan tages, men som ikke altid er relevante for ret mange. Er du i tvivl, og er der tale om synlige beløb, anbefales altid individuel rådgivning.

Lønindkomst

Lønindkomst beskattes som udgangspunkt fra kilden – i form af at arbejdsgiver skal indbetale A-skat og AM-bidrag. Af din forskudsopgørelse fremgår en trækprocent, som er det skattetræk, din arbejdsgiver skal indeholde i din løn. Trækprocenten er et udtryk for den beregnede gennemsnitlige procentdel af din indkomst, der skal indeholdes til skat.

Ligger din indkomst under grænsen for topskat, som for 2022 er en bruttoløn på 552.500 kr., ligger trækprocenten typisk omkring 40% – lidt afhængig af bopælskommune, indregnede ejendomsskatter m.v.

Ligger din indkomst over topskattegrænsen, beskattes denne del at din personlige indkomst med marginalt ca. 57%. Tjener du således 652.500 kr. pr. år (100.000 kr. over topskattegrænsen), skal 100.000 kr. af din indkomst beskattes med ca. 57%. Dette ændrer naturligvis lidt på den trækprocent, din arbejdsgiver skal indeholde.

Er din indkomst f.eks. 1.500.000 kr., skal 947.500kr. af din løn belastes med et skattetræk på 57%. Dette påvirker naturligvis din trækprocent – altså det gennemsnitlige skattetræk der skal ske i hele din løn. Kan trækprocenten ikke hæves tilstrækkeligt, vil man også kunne fjerne dit månedsfradrag samt evt. udstede B-skatterater til løbende betaling. Alt sammen for at sikre, at du betaler en så korrekt indkomst som muligt.

Det er derfor vigtigt, at din lønindkomst fremgår nogenlunde korrekt af forskudsopgørelsen, således at din indkomst belastes af en trækprocent, der er så korrekt som muligt. Dette er naturligvis mest relevant for topskatteydere, men det kan også få betydning, når ejendomsskatterne løbende bliver indfaset i den almindelige indkomstbeskatning.

 

Honorar

Modtager du honorar f.eks. for bestyrelsesarbejde, for tillidshverv eller for klubarbejde, er dette skattepligtig indkomst. Det er vigtigt at få med på forskudsopgørelsen, hvis der er tale om større beløb eller, hvis du ikke er sikker på, at den der udbetaler, også indberetter indtægten til skattemyndighederne.

 

Selvstændig virksomhed

Har du egen virksomhed eller udlejningsejendom, skal der oplyses et forventet overskud. Dette vil som udgangspunkt danne grundlag for B-skatterater, som man skal huske at betale løbende for at undgå, at de videresendes til inddrivelse med de omkostninger, det medfører.

Har du registreret en selvstændig virksomhed, hvor der ikke er aktivitet, skal du ligeledes være opmærksom på at få oplyst om dette. Der findes talrige eksempler på skatteydere, som i flere år er blevet opkrævet skat af estimerede overskud af deres registrerede erhvervsvirksomhed, selvom der ingen aktivitet har været.

Er du personligt erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, bør du yderligere medregne den dimension, at B-skattebetalinger fra virksomhedens bankkonto også anses som private hævninger.

Det er ofte en god ide at konsultere revisor i forbindelse med forskudsopgørelsen, hvis man vil planlægge sine B-skattebetalinger for det kommende år.

 

Pensionsindbetalinger

Indbetalinger på ratepension (59.200 kr. i 2022) og livrente kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Har man en indkomst, som er betydeligt over grænsen for topskat, har det jf. ovenstående også betydning for ens trækprocent og den løbende skattebetaling, om man i det kommende år forventer at foretage større eller mindre pensions- og livrenteindskud.

 

Lad være med at lade stå til

Der er nok mange skatterådgivere, der har været vidne til, at skatteborgere er kommet til at betale skat af indtægter, som skattemyndighederne har estimeret, men som de ikke har haft og ikke har opdaget, at de har betalt skat af. Ligeledes findes der talrige eksempler på fradrag, der ikke er taget. Dette er naturligvis til skade for den eller de skatteydere, der har betalt for meget i skat.

På den modsatte side er det også vigtigt, at man ikke lader som ingenting eller kigger den anden vej, hvis det viser sig, at man uberettiget har fået et fradrag, eller hvis skattemyndighederne ikke har kendskab til en eller flere indtægter. Er man bevidst om, at Skattestyrelsen har urigtige oplysninger, som medfører at man betaler for lidt i skat, risikerer man meget betydeligere bøder, og i grelle tilfælde (typisk over 500.000 kr. i bevidst udeladt skattebetaling) kan der blive tale om frihedsstraf oveni.

Det er skatteyders eget ansvar, at oplysningerne på forskudsopgørelsen og senere (og særligt) på årsopgørelsen er korrekte.

 

Check din forskudsopgørelse – eller få hjælp til det

Har man mindre komplekse skatteforhold, vil det ofte være muligt at kontrollere og eventuelt rette sin forskudsopgørelse med nogenlunde tilfredsstillende resultat.

Har du mere komplekse forhold? Er der noget du er i tvivl om? Eller ønsker du blot en gennemgang af, om tingene er, som de skal være? Så kan PrivatRevision tilbyde dig at gennemgå din forskudsopgørelse samt eventuelt rette heri.

For de fleste vil en gennemgang til 2.500 kr. inkl. moms være tilstrækkeligt. Er der mere komplekse forhold, gives der et konkret tilbud.

Kontakt os allerede i dag, hvis vi skal kigge nærmere på din forskudsopgørelse.

/af

Sikker skatterådgivning

Når du søger rådgivning omkring dine skatteforhold, er det vigtigt at finde den rette rådgiver.

På baggrund af DR´s dokumentar-serie “I Skattely” er der kommet fokus på dette vigtige emne.

Personer der søger skattemæssig rådgivning, har efter vore erfaringer et ønske om, at optimere deres situation MEN, de er klogeligt også interesserede i, at alt foregår indenfor lovens rammer. Netop lovligheden af de påtænkte skattemæssige dispositioner kan man næppe være nok opmærksom på.

Skattesvig er ikke risikofrit

Der er nemlig en til tider utydelig grænse imellem lovlig skattetænkning og ulovlig skattesvig.  Det første er ofte fordelagtigt. Det andet er strafbart og dyrt. Særligt for ikke-skattekyndige, kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår en disposition er lovlig eller ulovlig.

Ved skattemæssige dispositioner er der ofte store beløb i spil. Konsekvenserne af forkert rådgivning kan således blive meget mærkbare i en økonomisk kontekst. Samtidig har man i Skatte- og afgiftsstrafferetten nogle ganske alvorlige sanktionsmuligheder overfor personer, som går over grænsen for lovlig skattetænkning.

En tommelfingerregel er, at man ofte vil få en “skattebøde” tilsvarende det beløb, man kendes eller dømmes at have unddraget. Får man således dom for at have unddraget 1 mio. kr. i skat, vil man ofte kunne forvente, at skulle betale 1 mio. kr. i skat + 1 mio. i skattebøde = 2 mio. kr. i alt. Skattebøden kan også udgøre det dobbelte af det unddragne beløb, hvis retten dømmer, at unddragelsen er sket forsætligt – her = 3 mio. kr. i alt.

En anden huskeregel er, at man selv ved unddragelser fra 100.000,- kr. risikerer fængelselsstraf – oveni tilbagebetalingskrav og skattebøde.

Vælg den rette rådgiver

Når du vælger sagkyndig bistand til dine skatteforhold, skal du naturligvis være opmærksom på, at du ikke kan parkere ansvaret hos din rådgiver. Nok har rådgiver ofte et ansvar – hvilket rådgiver ofte fraskriver sig ved forskellige forbehold. Men det er dine midler og dine forhold, der disponeres. Derfor er ansvaret i særdelseshed dit.

Vi mener, at du skal være opmærksom på blandt andet følgende forhold, når du søger og modtager skatterådgivning

1. Har vedkommende rådgiver en relevant universitetsuddannelse? Uddannelser som cand.jur, cand. merc aud., HD-R og  HA jur i skat og Master i Skat har ofte et relevant skattefagligt indhold. Uddannelse som skatterevisor er ligeledes selvsagt en uddannelse med relevant indhold.

2. Har vedkommende rådgiver en relevant faglig baggrund? Revisorer og advokater med beskatning som arbejdsområde har ofte en relevant indsigt. Det har mange skattekonsulenter også. Rådgivere, der ikke nævner beskatning som speciale, har ofte ikke beskatning som speciale.

3. Kan du se, hvem der rådgiver? Navn, titel, billede m.v.

4. Er der tvivl om et forhold, kan der ofte søges bindende svar fra SKAT eller anden sparing med myndighederne! Vi finder ofte SKAT som en velvillig samarbejdspartner, når vi søger løsninger for klienter. Der kan være situationer, hvor både rådgiver og SKAT er i tvivl. Dette er sagerne omkring Stephen Kinnock og Camilla Vest kun alt for tydelige ekspempler på.

5. Få evt. rådgivning på skrift i form at et notat eller lignende! Det kan ofte være vanskeligt at huske detaljer fra samtaler – både for klient og for rådgiver.

6. Bed din rådgiver om lovhjemmel, praksis eller lignende!  Lad din rådgiver komme med de relevante bestemmelser i skattelovgivning, cirkulærer, bekendtgørelser, styresignaler, SKAT-meddelelser, domme, kendelser m.v. om forhold der udtrykker eller ligner din situation. Det kan naturligvis tage rådgiveren noget ekstra tid at finde relevant dokumentation. Tid som betales af dig – med penge der ofte er godt givet ud.

7. Lad være med at tage en hurtig og billig løsning! Skat er et kompliceret område, og der findes mange forskellige situatuationer. Brug en rådgiver, som bruger den fornødne tid på at løse din sag korrekt.

Ovenstående oplysninger er forhåbenligt brugbare for dig.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte os for yderligere spørgsmål omkring skatterådgivning.

/af