Regnskabstyper
Et regnskab er ikke bare et regnskab. Når du skal bruge et regnskab, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer af regnskaber, der er aktuelle, og hvilke typer påtegninger, revisor eller anden rådgiver kan forsyne regnskabet med.
Årsrapport
En årsrapport udarbejdes efter Årsregnskabslovens regler. Her er en række krav til indregning af indtægter, udgifter, aktiver og forpligtelser. Desuden skal årsrapporten præsenteres på en bestemt måde, som sikrer en nogenlunde ensartet og sammenlignelig måde at opstille regnskaber på, uanset hvilket revisionsfirma der bistår hermed.
En intern årsrapport er et styringsværktøj til virksomhedens ledelse og/eller ejerkreds. Den interne årsrapport tilsigter at give et både retvisende og tilstrækkeligt (men ikke for) detaljeret overblik over virksomhedens udvikling, resultater og situation. Det er typisk også den interne årsrapport, som bliver efterspurgt af kreditgivere m.fl.
En ekstern årsrapport udarbejdes typisk kun for selskaber. Den eksterne årsrapport offentliggøres og kan læses af enhver. For mindre selskabers vedkommende vil man ofte have en konkurrencemæssig interesse i, at den eksterne årsrapport viser mindst muligt. Dette skal naturligvis ske i overensstemmelse med de minimumskrav, Årsregnskabsloven stiller til rapporten.
Som selskab vil man derfor typisk have interesse i at få udarbejdet såvel en intern som en ekstern årsrapport. Den eksterne fordi det er et krav for at undgå tvangsopløsning. Den interne fordi den faktisk kan bruges som styringsværktøj.
Helt små selskaber får typisk kun udarbejdet en ekstern årsrapport.
Personligt drevne virksomheder får typisk kun udarbejdet én årsrapport, som er den interne, fordi der ikke er krav om offentliggørelse af ekstern årsrapport fra personligt ejede virksomheder.
Skatteregnskab
Alle virksomheder skal have opgjort deres skattepligtige indkomst – med mindre de som foreninger er skattefritagne. Den skattepligtige indkomst opgøres efter skatteretlige regler, som ikke er sammenfaldende med indregningsreglerne efter Årsregnskabsloven. Eksempelvis kan indtægter ofte periodiseres forskelligt, hvis man sælger ydelser. Afskrivninger, forbedringer versus driftsomkostninger, gældsposter m.v. behandles også forskelligt i en årsrapport og i et skatteregnskab.
Skatteregnskabet kan ikke undværes. Selskaber skal således have udarbejdet en ekstern årsrapport og et skatteregnskab/skattemæssig indkomstopgørelse. Desuden kan man vælge også at få udarbejdet en intern årsrapport.
Personligt drevne virksomheder har ofte mere komplekse skatteforhold end mindre selskaber har. Derfor fylder det skattemæssige regnskab også ofte mere i regnskaber for personligt drevne virksomheder.
For helt små personligt drevne virksomheder, vil et skatteregnskab ofte være tilstrækkeligt til at overholde myndighedskrav og til at give ejeren det fornødne overblik. Dette gør sig f.eks. gældende ved virksomheder, som sælger ydelser for nogle få hundrede tusinde årligt og for forældrekøb.
Momsregnskab
For momspligtige virksomheder skal der desuden opgøres momsgrundlag efter momsreglerne, som ikke er sammenfaldende med hverken reguleringen efter Årsregnskabsloven eller med reglerne om indregning af indtægter og omkostninger i indkomstskatteretten.
F.eks. kan salg af ydelser måles på tre forskellige måder for så vidt angår leverancer omkring årsskiftet. Også forbedringer på fast ejendom og køb af firmabiler er blandt de forhold, som reguleres forskelligt efter Årsregnskabsloven, skattelovgivningen og efter momsreglerne.
Hos PrivatRevision sørger vi for, at du får den pakke af regnskabsprodukter, du har brug for til din virksomhed. Ofte kan alt ovenstående rummes i bogføring, momsopgørelser hvert kvartal eller hvert halve år samt en samlet årsrapport, som tager sig af både regnskabsforhold, skatteforhold og opgøre og afstemmer moms.
Kontakt os hvis du vil høre mere om vores komplette løsninger til regnskabsaflæggelse for mindre virksomheder og selskaber.