Alt-inklusiv-løsning

Har du nogensinde prøvet at få en stor revisorregning? Eller at momsen ikke blev indberettet? Eller at bogføringen halter, fordi den bliver lavet alt for sent?  Det kan være slut nu.

PrivatRevision introducerer All Inclusive Regnskab til dig, som er selvstændigt erhvervsdrivende, eller som driver virksomhed igennem et anparts- eller aktieselskab.
Med en All Inclusive Regnskab aftale tager vi os af alt de faste, som skal gøres hvert år. Vi tager os af bogføring, momsopgørelse og –indberetning herunder eventuel lønsumsafgift, årsregnskab, skatteregnskab, selvangivelse og eventuel indrapportering til Erhvervsstyrelsen. Desuden er vi der for dig, og vi besvarer dine spørgsmål i rimeligt omfang, hvor vi tager os tiden til at svare dig ordentligt, og uden at der kommer ekstra regninger for den almindelige dialog, man har med sin revisor omkring bogføring, moms, regnskab og skat.

Vi kan naturligvis tilpasse pakken, så den passer nøjagtigt til dine behov. Det kan være, at du selv ønsker at varetage bogføringen, og blot ønsker, at vi skal tage os af ”alt det andet”. Det kan også være, at du ønsker, at vi skal tage os af alt ovenstående samt udsende dine regninger, rykke for betaling, betale dine regninger, lønninger, eller hvad der nu er behov for.

Vi tager os af de faste opgaver

Hos PrivatRevision har vi faste rutiner for indlevering af materialer, bogføring, momsopgørelse og –indberetning, udarbejdelse af årsregnskaber og indberetninger til myndighederne. Alt sammen således, at tidsfrister og skæringsdatoer overholdes.
Det centrale ved en All Inclusive Regnskab aftale er, at vi klarer alt det faste tilbagevendende for en fast månedlig pris, som du kan regne med, og som forfalder månedsvist. Bilag indleveres mindst en gang i kvartalet med mindre du selv bogfører. Der er således løbende styr på bogføring, moms og regnskabsprocesser, således at der løbende kan dannes et overblik over din virksomheds økonomi, og således at et regnskab kan produceres hurtigt, smidigt og pålideligt efter hvert årsskifte.
Ekstra revisorregninger er dermed noget, som er forbeholdt specialsituationer som f.eks. skattesager, assistance i forbindelse med skift af pengeinstitut, køb eller salg af virksomhed eller fast ejendom, generationsskifte, gældsbreve, lejekontrakter, og hvad der ellers falder udenfor de aftalte tilbagevendende opgaver.

Undgå ubehagelige overraskelser

Det vil løbende være muligt at se, hvordan din forretning går, således at resultatet ikke behøver at komme som en overraskelse ved årsregnskabet. Det er naturligvis lidt dyrere, at vi har fat i dine ting 6-12 gange om året fremfor, hvis der kun bogføres én eller to gange om året. Til gengæld er der løbende styr på tingene, og vi kan med løbende opfølgning nå at se bolden komme, hvis der sker ændringer i din forretning, du bør reagere på.
Det er klart, at ændrer dine behov sig, eller ændrer din forretning sig i størrelse eller omfang, vil prisen ofte skulle tilpasses. Begge parter skal være tilfredse.
En All Inclusive Regnskab aftale forudsætter nemlig, at både vi som revisorer og du som erhvervsdrivende er tilfredse. At vi føler, at samarbejdet har det relevante omfang, og at der betales en fair pris.

Du får kompetent rådgivning til en fair pris

Du har som kunde eller klient hos din revisor en vital interesse i, at revisor er kompetent indenfor regnskab  – og når du er selvstændigt erhvervsdrivende særligt også om revisor er dygtig til erhvervsbeskatning herunder virksomhedsskatteordningen. Det kan være alt for dyrt at spare sig til en mindre kompetent revisor.
Når en revisor f.eks. sælger et årsregnskab meget billigt, er det ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel. Et regnskab og en skattemæssig sparing er nemlig ikke et standardprodukt. Regnskabet og skatterådgivningens kvalitet og omfang beror i høj grad på revisor faglige niveau, integritet og engagement i netop din sag. Det er med regnskaber som med så meget andet: Du får ofte hvad du betaler for.
Du har en interesse i, at revisor har den opfattelse, at du er en ”god kunde i butikken”, som kommer igen, og som betaler et rimeligt honorar.  Som revisorer regner vi naturligvis også på, om de ting vi foretager os, kan betale sig. Og gode kunder i butikken er noget, man samler på, og noget man prioriterer og engagerer sig i.
Du skal naturligvis ikke at betale for meget for din revisors ydelser. Så risikerer vi jo bare, at du finder en anden. Og det kan vi ikke leve af. Faste klienter,  som får de rigtige ydelser i høj kvalitet, betaler en pris som begge parter synes er fair, som bliver i butikken, og som anbefaler andre.
Det tjener både dine og vores interesser.

Bemærk: All Inclusive er en samlet løsning på bogføring og regnskab. Løsningen skal ses som alternativ til, at du selv står for bogføringen og får udført årligt regnskab eller, at revisor bogfører én eller to gange årligt og udarbejder regnskab i løbet af foråret. Med All Inclusive kan du fokusere på at drive din forretning i sikker forvisning om, at alt det med bogføring, moms og regnskab det er der nogen, som tager sig af på betryggende vis – og til en fast pris du kan regne med.

Eksempler på All Inclusive

  • Enkeltmandsvirksomhed,
    rådgiver
    Omsætning 1,5 mio. kr.
  • Bogføring af bilag ud fra bank
    (kunden fakturerer og rykker selv)
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Årsregnskab
  • Skatteregnskab
  • Optimering af skat
  • Selvangivelse
  • Rykning af debitorer
  • Udstedelse af huslejefakturaer
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 2 timer årligt
  • Pris pr. måned: 2.000,- kr. inkl. moms
  • Enkeltmandsvirksomhed,
    håndværker
    Omsætning 1 mio. kr.
  • Bogføring af bilag
    ud fra bank
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Årsregnskab
  • Skatteregnskab
  • Optimering af skat
  • Selvangivelse
  • Rykning af debitorer
  • Udstedelse af huslejefakturaer
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 2 timer årligt
  • Pris pr. måned: 2.000,- kr. inkl. moms
  • Enkeltmandsvirksomhed,
    ejendomsudlejning erhverv
    Omsætning 500.000 kr.
  • Bogføring af bilag
    ud fra bank
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Årsregnskab
  • Skatteregnskab
  • Optimering af skat
  • Selvangivelse
  • Rykning af debitorer
  • Udstedelse af huslejefakturaer
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 2 timer årligt
  • Pris pr. måned: 2.000,- kr. inkl. moms
  • Enkeltmandsvirksomhed,
    ejendomsudlejning beboelse
    Omsætning 300.000 kr.
  • Bogføring af bilag ud fra bank (kunden fakturerer og rykker selv)
  • Årsregnskab
  • Skatteregnskab
  • Optimering af skat
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 2 timer årligt
  • Pris pr. måned: 1.250,- kr. inkl. moms
  • Anpartsselskab,
    begrænset momsfri aktivitet
    Omsætning 100.000 kr.
  • Bogføring af bilag
    ud fra bank
  • Årsrapport intern og ekstern
  • Indberetning til Erhvervsstyrelsen
    Indberetning af selskabsselvangivelse og udbytteregistrering til SKAT
  • Optimering af skat
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 1 time årligt
  • Pris pr. måned: 500,- kr. inkl. moms
  • Anpartsselskab,
    drift af butik
    Omsætning 4 mio kr.
  • Bogføring af bilag
    ud fra bank
  • Årsrapport intern og ekstern
  • Indberetning til Erhvervsstyrelsen
    Indberetning af selskabsselvangivelse og udbytteregistrering til SKAT
  • Fakturering og rykning af kreditkøbskunder samt andre udvalgte administrative opgaver,
  • Momsregnskab og –indberetning
  • Løbende dialog omkring regnskab og skat estimeret til 6 timer årligt
  • Pris pr. måned: 4.000,- kr. inkl. moms

Bemærk:

All Inclusive er en samlet løsning på bogføring og regnskab. Løsningen skal ses som alternativ til, at du selv står for bogføringen og får udført årligt regnskab eller, at revisor bogfører én eller to gange årligt og udarbejder regnskab i løbet af foråret.

Med All Inclusive kan du fokusere på at drive din forretning i sikker forvisning om, at alt det med bogføring, moms og regnskab det er der nogen, som tager sig af på betryggende vis – og til en fast pris du kan regne med.