Projektsalg

PrivatRevision tilbyder køberrådgivning i forbindelse med projektsalg.

Vi har stor ekspertise inden for området, og vi har mange års erfaring med projektsalg bag os. Projektsalg er en omfangsrig proces, som på flere områder adskiller sig fra et normalt købsforløb af en allerede ibrugtaget bolig. Dette gør, at papirgangene er lidt anderledes – og at der er nogle andre forhold, som man bør være særligt opmærksom på.

Vi sørger for at give dig grundig køberrådgivning lige fra start til slut.

Vores indgående kendskab til projektsalg kommer dig til gode, og vi ved hvilke faldgruber, du som køber skal være opmærksom på, når du skal købe en bolig på projektstadiet.

Vi har et bredt kendskab til både projektmarkedet i København og i Aarhus.

Det særlige ved en projektsalgsbolig er, at boligen typisk er under opførsel, når du som køber beslutter dig for at købe den. Derfor kan der opstå uforudsete hændelser, og her kan du trække på vores erfaring. I forbindelse med køb af nybyggeri kan der forekomme visse fejl og mangler, og her er det vigtigt, at du som køber kender dine rettigheder og får en grundig gennemgang af købsaftalens betingelser.

Tag altid et rådgiverforbehold når du underskriver en købsaftale. Det giver os ro til at gennemgå dit køb, så vi kan sætte dig ind i, hvad du går ind til – og til at trække dig ud af handlen, hvis noget ikke er acceptabelt for dig som køber.

Vi kan vejlede omkring valg af finansiering og eventuelt hjælpe med at præsentere din case for dit nuværende pengeinstitut eller for et andet pengeinstitut, du måske ikke har forretninger med i forvejen.

Vores primære opgave er at sikre dig som køber bedst muligt.