Skattemæssigt hjemsted

Skattemæssigt hjemsted er en specialdisciplin i den internationale skatteret og er baseret på de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der der indgået imellem de lande, der har ret til beskatning.

I en globaliseret verden vil mange mennesker komme ud for, at de for en periode skal arbejde i et andet land, eller at de af andre årsager flytter over landegrænser med aktiver eller indkomst i to eller flere lande.

Det kan også være, at man blot flytter til et andet land men alligevel bevarer sin hidtidige bolig i Danmark med henblik på at vende hjem igen engang.

Endelig kan det være, at man har fået job i udlandet, men at man ikke kan opfylde reglerne for enten fraflytning eller udstationering eksempelvis fordi ægtefællen bevarer bopæl i Danmark, og at man stadig skal kunne arbejde her i begrænset omfang. Eksemplerne kan være mange.

Skattemæssigt hjemsted er noget, man fastlægger for personer, der er fuldt skattepligtige til to lande – såkaldt ”dobbeltdomicil”. Gennemgående skyldes dobbeltdomicil, at man har bolig i begge lande.

Er man fuldt skattepligt til to stater, er det derfor væsentligt at afklare, om det ene eller det andet land har beskatningsretten til den globale indkomst. Det land, der bestemmes som skattemæssigt hjemsted, har retten til at beskatte al indkomst, den pågældende har globalt. Det land, der ikke er skattemæssigt hjemsted, kan derimod kun beskatte indkomst med kilde i det pågældende land.

Et eksempel kan være en person, der bor og har sin familie i Danmark, men som får et job i Holland og bor der i hverdagene. Denne person vil blive fuldt skattepligtig til Holland, idet vedkommende arbejder og har bolig til rådighed der. Men vedkommende vil også bevare sin fulde skattepligt til Danmark, da vedkommende ikke opfylder betingelserne for en egentlig fraflytning.

Det vil i den situation skulle afklares, hvilken stat, der kan beskatte den globale indkomst – og herunder, om Danmark kan beskatte indkomsten i Holland.

Det skattemæssige hjemsted vil herefter skulle afklares efter kriteriet om midtpunkt for livsinteresser, som er et begreb i den internationale skatteret. Sekundært kigger man på antal opholdsdage og tertiært på statsborgerskab.

Det kan ofte være marginaler, der afgør, i hvilken stat man har skattemæssigt hjemsted ved dobbeltdomicil. Men de skattemæssige konsekvenser kan være betydelige.

Overvejelser omkring skattemæssigt hjemsted skal sammenholdes med overvejelser omkring fraflytning og/eller udstationering som muligt alternativ. Det kan være enkelt for nogle, imens det for andre kan være særdeles komplekse overvejelser omkring ophold, bevarelse af bolig eller omkring exit-beskatning af aktiver.

Har man skattemæssige forhold i to stater, og har de to kontraherende stater indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vi der som oftest kunne fastlægges skattemæssigt hjemsted i den ene stat. Er der derimod ikke indgået en dobbeltbeskatningsaftale, er det ikke muligt at anvende reglerne for skattemæssigt hjemsted. I så fald må fraflytningsregler og lempelsesregler tages i anvendelse.

Kontant os gerne for sparring omkring skattemæssigt hjemsted – og om der er andre muligheder.