Forskerskatteordning
Forskerskatteordningen har til formål at få højtlønnede personer motiveret til at søge job i Danmark og herunder at hjælpe danske virksomheder til at få højtuddannet og højtprofileret arbejdskraft fra udlandet.
Forskerskatteordningen kan benyttes af personer, der ikke har været skattepligtige til Danmark i de seneste 10 år. Dette tages meget bogstaveligt og omfatter de fleste indkomstarter. Dertil har det betydning, om man har været anmeldt som skattepligtig i Danmark, uanset om der har været en indkomst (f.eks. hvis man har glemt at melde flytning).
Ordningen kan både bruges af personer, der aldrig har boet i Danmark, og af personer, der blot har været fraflyttet i mindst 10 år og ikke har haft arbejdsindkomst i Danmark i perioden.
Anvendelse af forskerskatteordningen kræver, at man enten tiltræder en godkendt forskerstilling eller, at man opfylder kravene til at kunne anses som “højtlønnet”. At blive anset som højtlønnet i relation til forskerordningen kræver en månedlig indkomst på mindst 75.100 kr. efter ATP og efter fradrag af ferie uden løn, hvis der ikke er optjent ferie. Der er visse løndele, som kan indgå, og andre som ikke kan. F.eks. kan fri bil indgå, imens fri bolig ikke kan. Det gælder andre goder og løndele. Er man omkring grænsen for anvendelse af forskerordningen, anbefales det derfor nøje at sikre, at lønsammensætningen opfylder kravene.
Dertil skal man nøje iagttage pausereglerne, hvis man i en periode, imens man er under forskerordningen, mister sit job og skal finde et nyt under samme ordning. Overholder man pausereglerne, kan man fordele sine 7 år under forskerordningen over flere periode. Gør man ikke, udtræder man til gengæld af ordningen og er forhindret i at benytte den i mindst 10 år frem. Flytter man til Danmark før tiltræden i jobbet, der berettiger til forskerordningen, skal man desuden være opmærksom på ikke at flytte for tidligt til Danmark og dermed blive skattepligtig før man indtræder i forskerordningen.
Endelig er der en række formalia omkring registrering, der skal opfyldes.
Opfylder man kriterierne for at kunne bruge forskerskatteordningen, er der imidlertid store fordele for de fleste. Man har derefter 7 år med en flad skat på 27% + AM-bidrag = samlet 32,84% skat (de 27% trækkes efter AM-bidrag). Man må tåle, at der så ikke er fradrag – men det kan de fleste i den relevante indkomstkategori formentlig leve med, når skatten til gengæld er under 33% samlet.
Dette er naturligvis en meget attraktiv beskatning, hvis man alternativt ser ind i en samlet beskatning på op til 57% af store dele eller det meste af sin indkomst. Det er også så attraktivt, at Skattestyrelsen er uhyre opmærksomme på, at reglerne for anvendelse af forskerordningen opfyldes helt. Blot én dags for lang pause, førtidig tilflytning eller én krone for lidt i løn medfører som altovervejende udgangspunkt, at benyttelse af forskerordningen nægtes. Reglerne fortolkes nemlig, hvad der i skatteterminologi benævnes “indskrænkende”.
Da forskerordningen både er meget attraktiv men også vogtes nøje, anbefaler vi, at man grundigt sikrer sig muligheden for at benytte ordningen og at man sikrer (eller måske reelt forsikrer sig) ved bindende svar fra Skattestyrelsen. I hvert fald hvis man er blot i nærheden af grænserne for benyttelse af ordningen.
Kontakt os gerne for vejledning omkring forskerskatteordningen.