Arveplanlægning

Arveplanlægning

Når formue eller konkrete aktiver skal ned til den næste generation, vil der ofte være en række hensyn, der skal afvejes i forhold til hinanden.

For de fleste vil det nok være et ønske at undgå, at der skal betales mere skat end højst nødvendigt. Her gælder naturligvis om at spare arvingerne for boargift/arveafgift. Men det gælder ofte i lige så høj grad om at tilstræbe, at f.eks. avance og værdistigning på boets aktiver beskattes mindst muligt.

Ved afståelse af fast ejendom skal det f.eks. ofte afvejes, om ejendommen skal overdrages i levende live eller fra boet, og om den skal overdrages billigst muligt for dermed at skubbe en enten skattepligtig eller skattefri fortjeneste over til næste generation. Modsat skal det vurderes, om det er bedre, at boet beholder nogle aktiver, hvis et kommende dødsbo eventuelt kan blive skattefritaget. Der kan naturligvis også være mange andre skattemæssige hensyn.

Så vidt skattehensynet, der sikrer, at den absolutte arv maksimeres.

Mange forældre har også gjort sig tanker, om hvorvidt arven skal fordeles ligeligt, eller om nogen skal favoriseres . Er der nogle aktiver, ejendomme eller virksomheder som ønskes bevaret på familiens hænder? Eller er der særbørn, dårligt stillede børn eller andre hensyn? Desuden kan man have en holdning til, at det først er, når længstlevende ægtefælle går bort, at arven skal fordeles.

Arveplanlægning fordrer ofte, at man er i stand til at kombinere de skattemæssige, formueretlige og arveretlige reguleringer, og at man samtidig har et skarpt fokus på, hvad arvelader ønsker.