Skat af medarbejderaktier

Reglerne omkring beskatning af medarbejderaktier har været genstand for en del ændringer i årenes løb.

Derfor kan mange medarbejdere have svært ved at gennemskue de skattemæssige konsekvenser af de aftaler om aktieløn, som medarbejderen indgår med arbejdsgiveren.

Det kan være særligt problematisk at gennemskue reglerne, hvis der ydes medarbejderaktier fra en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i Danmark, da reglerne langt fra er ens i forskellige lande.

Ofte er det op til medarbejderen selv at have styr på, hvorledes evt. tildelte aktier, optioner, warrants o. lign. skal beskattes og indberettes til relevante skattemyndigheder.

I det følgende foretages en let gennemgang af de væsentligste skatteregler på området omkring medarbejderaktier og deslige.

Medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 16 – et lønaccessorium

Ligningslovens § 16 vedrørende aktieløn kan anses for et være en slags opsamlingsbestemmelse for skatteregler, der omhandler medarbejderaktier.

Hvis medarbejderaktierne ikke er omfattet af en særregel, der regulerer visse typer af medarbejderaktieordninger (fx ligningslovens § 7P), vil beskatningen ske efter denne bestemmelse.

Dette vil ofte gøre sig gældende, hvis det ikke er direkte aftalt mellem medarbejder og arbejdsgiver, at medarbejderaktieordningen følger en særregel.

For medarbejderaktier omfattet af ligningslovens § 16 gælder følgende.

  • Medarbejdere i et ansættelsesforhold, der modtager aktier i arbejdsgiverselskabet, skal beskattes af markedsværdien af aktierne på det tidspunkt, at medarbejdere erhverver ret til aktierne
  • Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når 1) der er indgået en bindende aftale herom mellem medarbejder og arbejdsgiver, eller 2) når eventuelle suspensive betingelser i aftalen om medarbejderaktierne er uden retskraft.
  • Suspensive betingelser kan fx være, at aktierne først frigives til medarbejderen på et givet tidspunkt efter en modningsperiode (aktier der vester), eller hvis aktietildelingen er betinget af, at medarbejderen har opfyldt visse performancekrav.
  • Beskatningen sker af aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag for eventuel egenbetaling for aktierne. Egenbetalingen skal ske med beskattede midler.
  • Beskatningen sker i den personlige indkomst på samme vis som lønindkomst.
  • Efterfølgende aktiegevinster eller tab beskattes som aktieindkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Udenlandske medarbejderaktier

Hvis en medarbejder, der har bopæl i Danmark, har fået tildelt medarbejderaktier i et udenlandsk selskab, vil disse aktier stort set altid være skattepligtige for medarbejderen på tildelingstidspunktet efter ligningsloven § 16 – også selvom aktierne endnu ikke er solgt.

Dette kan i sagens natur give nogle likviditetsmæssige udfordringer, da skatten forfalder allerede inden, at man har modtaget et provenu fra aktiesalg.

Man skal således være særligt opmærksom på at få undersøgt skatteforholdene, hvis man har fået tildelt sådanne medarbejderaktier.

Desuden kan der være særlige forhold reguleret i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og det pågældende land, hvor selskabet, der tildeler medarbejderaktierne, er hjemmehørende.

Man skal også have for øje, at værdien af aktier, der ligger i udenlandsk aktiedepot, skal oplyses til de danske skattemyndigheder inden selvangivelsesfristen for det pågældende indkomstår, hvor aktierne er anskaffet. Ellers vil man miste retten til at fremføre og modregne evt. tab, som man måtte have på disse aktier.

Købe- og tegningsretter (options and warrants) omfattet af ligningslovens § 16 og § 28

Ligningsloves § 28 udskyder beskatningstidspunktet for købe- og tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 16.

Det vil sige, at man som medarbejder ikke beskattes af værdien af købe- og tegningsretter på tildelingstidspunktet, men at medarbejderen derimod beskattes på det tidspunkt, hvor retten til at købe eller tegne aktierne udnyttes, og aktierne dermed erhverves.

Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, før beskatningstidspunktet kan udskydes, jf. ligningslovens § 28.

Det bemærkes, at selvom aktierne ikke sælges, når de erhverves ved købe- og tegningsretter, vil man stadig være skattepligtig på dette tidspunkt. Derfor vil mange medarbejdere være nødsaget til at sælge aktierne med det samme for at kunne betale skatten i det pågældende indkomstår.

 

Medarbejderaktier, købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7P – ren aktieindkomst

Ifølge ligningslovens § 7P kan medarbejdere og arbejdsgivere indgå aftaler om aktieaflønning på fordelagtige vilkår, hvis en række særlige betingelser er opfyldte.

Helt konkret giver bestemmelsen mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet for de af medarbejderen erhvervede aktier.

Beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor de erhvervede aktier faktisk sælges af medarbejderen. Det gælder både for aktier, der er erhvervet direkte, eller aktier, der er erhvervet ved købe- og tegningsretter.

Herudover sker selve beskatningen som aktieindkomst og ikke lønindkomst, som ellers gør sig gældende for medarbejderaktie omfattet af ligningslovens § 16.

Nogle af betingelserne for at kunne blive omfattet af ligningslovens § 7P er b.la. følgende

  • Det skal fremgå i selve aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, at reglen finder anvendelse på de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter.
  • Værdien af tildelingen må højst udgøre 10 procent af medarbejderes årsløn (dog op til 20 procent hvis visse øvrige betingelser er opfyldt)
  • Købe- og tegningsretterne må ikke overdrages til andre end medarbejderen
  • Aktielønnen må ikke udgøre en særskilt aktieklasse i det selskab, hvor aktierne ydes fra
  • Tildelingen skal ske som led i et egentligt ansættelsesforhold
  • Medlemmer af selskabets bestyrelse kan ikke anvende reglerne

Nye regler om medarbejderaktie i ”start ups” fra år 2021 – en forlængelse af ligningslovens § 7P

Under visse betingelser, vil medarbejdere i nyere virksomheder kunne erhverve aktier til op imod 50 procent af medarbejderens årsløn.

Betingelserne er b.la.

  • Arbejdsgiverselskabet må ikke have haft mere end 50 ansatte under en af de to seneste aflæggelser af årsrapport
  • Arbejdsgiverselskabet må ikke have haft mere end 15 mio. kr. i omsætning eller balancesum ved en af de to seneste aflæggelser af årsrapport
  • Arbejdsgiverselskabet må alene have været aktivt i 5 år på et marked før det indkomstår, hvor aftalen med medarbejderen indgås
  • Arbejdsgiverselskabet skal drive aktiv erhvervsmæssig virksomhed

Det bemærkes, at de nye regler endnu ikke er vedtaget.