Dødsboskat

Hos PrivatRevision ved vi rigtig meget om privates skatteforhold og herunder tilrettelæggelse heraf. Særligt i den situation, hvor nogen går bort, kan de korrekte og hensigtsmæssige skattemæssige dispositioner før og efter dødsfaldet have endog meget stor betydning for den skat, der skal betales, og dermed for den arv, der efterlades.

Skatteplanlægningen forinden dødsfaldet

Forinden dødsfaldet kan det være relevant at arveplanlægge og herunder at se på

• Er der noget fast ejendom man ønsker solgt til familien på bestemte vilkår? Eller en ejendom der er skattefri ved salg – og for hvem?
• Er det muligt at arbejde hen imod at få et kommende dødsbo gjort skattefrit? (dvs. aktiver og formue under 3.399.600 kr. eller det dobbelt for uskiftet bo)
• Er der ejendomsavance på f.eks. byggegrunde, på et forældrekøb, eller er der nogle aktieavancer, hvor skatten kan elimineres i et skattefritaget dødsbo? Måske imens man i levende live afhænder ikke-skatteudløsende aktiver.

Ejendomme kan med den nuværende retstilstand værdisættes mere sikkert, når man overdrager i levende live, end hvis man venter med at overdrage, til der foreligger et dødsbo.

Dødsboer kan være skattepligtige eller skattefritagne. Som tommelfingerregel er boet skattefritaget, hvis boets aktiver (ekskl. visse skattefritagene ejendomme) og nettoformue (inkl. visse skattefritagne ejendomme) er under ca. 3,4 mio. kr. (6,8 mio. kr. for længstlevende ægtefælle i uskiftet bo). Her skal man naturligvis være opmærksom på, hvordan begreberne ”aktiver” og ”nettoformue” opgøres efter Dødsboskattelovens regler – eksempelvis at fast ejendom omfattet af ”parcelhusreglen” ikke tæller med ved opgørelse af aktiver men, at disse tælles med ved opgørelse af nettoformuen.

De to ovenstående forhold er sammen med en række øvrige forhold ganske centrale at tage stilling til.

Skatteoptimering når der foreligger et dødsbo

Er man kommet til selve behandlingen af dødsboet, når de skattemæssige overvejelser indledes, kan der fortsat være betydelige fordele ved at se på boets muligheder for en eventuel skattefritagelse.

Kan dødsboet ikke skattefritages, vil man i stedet kunne lægge fokus på at optimere den skat, der så skal betales. Desuden kan det være nogle overvejelser omkring, hvem der skal betale skatten.

Somme tider ligger beskatningen bedst i boet. Andre gange kan man med fordel skubbe en skattebyrde (og en fordel) videre til næste generation – f.eks. ved succession i erhvervsaktiver eller ved omforandring eller ændret benyttelse af fast ejendom eller, hvis arvingerne kan skattefritages af avancen ved f.eks. et sommerhus ved selv at benytte det.

I de fleste boer kan man med fordel finde den optimale skæringsdato – altså den dato, hvor boets aktiver og eventuelle skattepligtige avancer opgøres.

En del af skatteoptimeringen i dødsboet er også at minimere de efterladtes boafgift. Her er det indledningsvist vigtigt at afgrænse, hvor stor boafgiften er for den enkelte arving – herunder om der skal betales tillægsafgift. Desuden kan der være overvejelser eksempelvis om skattefritagelse af enkeltaktiver i boet, som ville være skattepligtige for arvingerne at afstå senere, og hvor en boafgift dermed kan være en billigere løsning end en senere avancebeskatning hos arvingen.

Skatteoptimeringen i dødssituationen er således tosidet – beskatning af boet og beskatning af arvinger. Dog er der et fælles mål, idet arvingerne ultimativt skal have arven efter skat og boafgift til rådighed.

Selve det praktiske dødsboskifte ved privat skifte, kan vi naturligvis også bistå med.