Man er fuldt skattepligtig til Danmark af sin globale indkomst, hvis man har bopæl i Danmark. Bopæl er noget, man som dansker bosat i Danmark er født med at have, og den ophører kun, hvis man de facto fraflytter landet og opgiver sin bolig og beskæftigelse her. Når man udtræder af fuld skattepligt til Danmark, overgår man til at blive begrænset skattepligtig. Dermed en man fortsat skattepligtig til Danmark af de indtægter, man har, som har kilde her. Det skal så spille sammen med den fulde skattepligt, man som regel vil være indtrådt i til den stat, man er flyttet til. Her finder både national ret og dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendelse, og der er ofte tale om både differentieret og kompliceret regulering.
Kommer man til udefra, bliver man fuldt skattepligt til Danmark, så snart man er i Danmark i mere end 180 dage på 12 mdr. eller 3 mdr. i træk og har bolig til rådighed. Udfører man arbejde her, imens man har bolig til rådighed, er man fuldt skattepligtig med det samme. Har man ikke bolig til rådighed, bliver man fuldt skattepligtig her efter 183 dages ophold. Flytter man til Danmark indtræder man som nævnt i globalindkomstbeskatning. Dermed skal alle de aktiver og indtægter, man har i udlandet, også beskattes til Danmark. Disse skal således registreres ved tilflytning, således, at man beskattes globalt, når man er fuldt skattepligtig her.
Det kan således være komplekst at skifte fra fuld skattepligt fra ét land til et andet. Dette kompliceres yderligere af, at der kan være en betydelige fortolkning eller “elastik” i, hvornår man skifter skattepligtsforhold. Det er bopæl og ophold, der statuerer skattepligt. Men definitionen af “bopæl” og ”ophold”, ”udfører arbejde” og ”bolig til rådighed” er igen og igen genstand for skattemæssige problemstillinger og skattesager mellem borgere og myndigheder. Det er derfor ofte – men ikke altid – nemt at svare på, om man er globalindkomstskattepligtig til Danmark eller ej.
