Forskerskatteordningen kan benyttes af personer, der ikke har været skattepligtige til Danmark i de seneste 10 år. Dette tages meget bogstaveligt og omfatter de fleste indkomstarter. Dertil har det betydning, om man har været anmeldt som skattepligtig i Danmark, uanset om der har været en indkomst (f.eks. hvis man har glemt at melde flytning).
Ordningen kan både bruges af personer, der aldrig har boet i Danmark, og af personer, der blot har været fraflyttet i mindst 10 år og ikke har haft arbejdsindkomst i Danmark i perioden.
Anvendelse af forskerskatteordningen kræver, at man enten tiltræder en godkendt forskerstilling eller, at man opfylder kravene til at kunne anses som “højtlønnet”. At blive anset som højtlønnet i relation til forskerordningen kræver en månedlig indkomst på mindst 75.100 kr. efter ATP og efter fradrag af ferie uden løn, hvis der ikke er optjent ferie. Der er visse løndele, som kan indgå, og andre som ikke kan. F.eks. kan fri bil indgå, imens fri bolig ikke kan. Det gælder andre goder og løndele. Er man omkring grænsen for anvendelse af forskerordningen, anbefales det derfor nøje at sikre, at lønsammensætningen opfylder kravene.
Dertil skal man nøje iagttage pausereglerne, hvis man i en periode, imens man er under forskerordningen, mister sit job og skal finde et nyt under samme ordning. Overholder man pausereglerne, kan man fordele sine 7 år under forskerordningen over flere periode. Gør man ikke, udtræder man til gengæld af ordningen og er forhindret i at benytte den i mindst 10 år frem. Flytter man til Danmark før tiltræden i jobbet, der berettiger til forskerordningen, skal man desuden være opmærksom på ikke at flytte for tidligt til Danmark og dermed blive skattepligtig før man indtræder i forskerordningen.
