Ægtepagt

Ophører ægteskabet som følge af den ene ægtefælles død, vil ægtepagt og eventuelt testamente regulere den længstlevende ægtefælles råden og arv efter førstafdøde. Er der ingen eller kun fælles børn, kan længstlevende ofte sidde i uskiftet bo. Men er der særbørn, eller har den afdøde ægtefælle f.eks. en væsentlig formue, der er erhvervet ved arv med krav om f.eks. særeje, vil en ægtepagt i kombination med eventuelt testamente pludselig kunne blive et særdeles centralt dokument for såvel længstlevende som for arvingerne. Desuden kan en ægtefælle have fuldstændigt særeje over hele eller dele af sin formue, som man ønsker disponeret på en bestemt måde – hvilket uomgængeligt skal ses i sammenhæng med testamentariske bestemmelser.

Ægtefæller, der har konkrete ønsker omkring, hvad der skal ske ved den enes bortgang, kan med fordel oprette en kombination af testamente ved notaren og tinglyst ægtepagt. PrivatRevision bistår gerne og ofte med denne type strategier.

En ægtepagt kan være et omfattende dokument, som fordeler dette og hint i tilfælde af død, skilsmisse osv. og i forhold til særbørn m.v. Men en ægtepagt kan også være et mere enkelt dokument, som f.eks. blot bestemmer, at den røde Porsche er hustruens fuldstændige særeje ved skilsmisse men ikke ved hustruens død.

Endelig er en tinglyst ægtepagt det nødvendige redskab, hvis f.eks. en ejendom eller et større kontantbeløb skal overdrages som gave fra den ene til den anden ægtefælle.

Kontakt os gerne får en drøftelse af dine behov og ønsker, og om hvordan vi kan hjælpe.