Ved siden af dansk ret og DBO’en spiller de enkelte amerikanske staters skattesystemer også ind, idet f.eks. RSU’er, arv og visse vederlag behandles forskelligt alt efter hvilken stat de har kilde i, og hvor dansk lempelse herefter kan bestemmes i DBO’en eller i intern dansk ret.
Dertil er der omfattende case law på f.eks. skattemæssigt hjemsted, beskatning af pensioner, trusts m.v., hvor beskatningen (i Danmark) ikke altid kan læses direkte ud af loven og DBO’erne.
Hos PrivatRevision tør vi godt kalde os specialister i beskatning af amerikansk baserede aktiver og indtægter i Danmark – og i undgåelse af samme. Vi har ført en række principielle sager for Skatterådet og Landsskatteretten (som er de instanser, der er retningsgivende for de mere komplekse skattespørgsmål) i emner som amerikanske pensioner, trusts, LLCs og andre amerikanske konstruktioner, RSUs, warrant-aftaler, amerikanske aktier, ejendomme, arv m.v.
Der kan være mange penge at spare ved at sikre den rette skattemæssige strategi. Mange sager afgøres af tilsyneladende mindre væsentlige forhold, og hvor man med planlægning i god tid ofte kan påvirke, hvortil en indkomst eller et aktiv skal beskattes eller ikke beskattes.
Søger du ekspertbistand på dansk-amerikanske skatteforhold, er du mere end velkommen til at kontakte os.