Momsfritagelse
Momsfritagelse
En række ydelser er fritaget for moms. Dette er især ydelser, som i EU’s 6. momsdirektiv er anset som værende af interesse for almenvellet, og hvor man af forskellige samfundsmæssige hensyn har ønsket at billiggøre disse ydelser for borgerne ved ikke at pålægge moms.
Dette er f.eks. ydelser indenfor
- Sundhed og behandling og herunder tandlægers og psykologers arbejde
- Social forsorg
- Undervisning der ikke er kursusaktivitet med gevinst for øje
- Foreningsliv
- Amatørsport
- Kulturelle og kunstneriske aktiviteter
- Boligudlejning
- Levering af brugt fast ejendom
- Persontransport
- M.fl.
Fritagelserne er ikke altid lige lette at afgrænse. Eksempelvis er buskørsel i rute momsfrit, imens turistbuskørsel ikke er. Visse sundhedsmæssige behandlinger er momsfri, imens andre ikke er grundet manglende helbredsmæssig relevans eller mangel på kompetencegivende uddannelse hos behandler osv.
Det kan forekomme indlysende, at man som erhvervsdrivende har en interesse i, at ens omsætning fritages for moms. Dette afhænger dog i virkeligheden meget af, hvem der er ens kunder, og hvilke typer af omkostninger man har.
PrivatRevision kan bistå med at afklare, hvornår en ydelse kan anses som momspligtig eller momsfri. Herunder ligger også, at vi kan hjælpe virksomheder med at holde sig ude af momspligt – eller med at komme indenfor momspligt, hvis der er interesse i dette.
Det er en forudsætning for fradrag for moms på udgifter, at disse udgifter vedrører den momspligtige aktivitet. Af denne årsag kan mange ellers ikke-momspligtige virksomheder have en interesse i at have en momspligtig del. Dette kunne f.eks. være psykologen, der betjener en erhvervskunde, som kan trække momsen fra på sine køb. Her kan psykologen have en interesse i, at psykologens ydelser bliver momspligtige overfor den erhvervsdrivende. Dermed kan psykologen nemlig få fradrag for en del af den moms, der er på psykologens udgifter.
Er man blandt de erhvervsdrivende, som har både en momsfri og en momspligtig del, har man desuden pligt til at opgøre moms efter prorata-princippet. Her får man momsfradrag i forhold til, hvor stor en del af ens omsætning, der er momspligtig.
For ejendomsinvestorer kan der desuden være rigtig mange penge i at momsplanlægge efter fritagelse eller ikke fritagelse for moms på levering af ejendom samt på udlejning til erhverv alt efter den forventede omkostningsstruktur.
Lad PrivatRevisions momseksperter guide dig igennem dine muligheder, hvis du har hel eller delvis momsfri virksomhed, eller hvis du i øvrigt har overvejelser omkring momspligt eller momsfritagelse.