Trusts er et almindeligt redskab til arveplanlægning og til beskyttelse af midler, som især anvendes i lande og jurisdiktioner, hvor retssystemet er bygget op omkring det (oprindelige) britiske Common Law – herunder i USA, UK, Australien m.fl. Desuden anvendes trusts også i internationale konstruktioner som ramme om typisk en persons formue.
Trust-begrebet bruges dog generelt ikke eller sjældent i lande og jurisdiktioner, der anvender Civil Law som grundlag for retssystemet og herunder det kontinentale Europa og herunder Danmark.
Trusts findes ikke i dansk lovgivning, og der er ikke andre reguleringer end Skattestyrelsens juridiske vejledning, som ud fra en række kriterier giver nogle retningslinjer – som primært samler op på en række konkrete afgørelser.
Den skattemæssige kvalifikation af trusts, deres indhold og afkast baseres derfor i Danmark på individuelle vurderinger af, hvad trusten ligner mest i dansk ret og i mangel af andre retskilder, baseres denne kvalifikation på tidligere afgørelser fra domstolene, fra Landsskatteretten og – mest relevant – fra Skatterådet.
Ved siden af – eller i praksis over – dansk ret står de imellem Danmark og USA indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, DBOer, og tilhørende protokoller. Disse fordeler beskatningsretten for fysiske personer og juridiske personer med skattemæssige interesser i Danmark og i USA samt de aktiver og indtægter, der tilhører eller tilflyder disse.
DBOerne behandler heller ikke trust-begrebet. Derfor sker selve kvalifikationen af en trust i forhold til dansk skattemæssig kvalifikation alene efter dansk ret og det vil sige efter individuel vurdering ud fra danske afgørelser.
