Fraflytning fra Danmark sker rent skattemæssigt, når man helt opgiver sin bopæl i Danmark og emigrerer til et andet land. Ved fraflytning ophører man med at være fuldt skattepligtig til Danmark af sin globale indkomst, og man vil derefter kun være begrænset skattepligtig til Danmark af de eventuelle indtægter og aktiver man har her. Det kan f.eks. være en udlejningsejendom beliggende i Danmark.
Det er noget sværere at fraflytte Danmark og dermed træde ud af fuld skattepligt til Danmark, end det er at træde ind. Der vil dog også ofte være flere mellemstationer, der vil være værd at overveje – i hvert fald hvis man ikke flytter permanent.
Fraflytter man Danmark, skal man helt opgive sin bolig, hvilket vil sige, at man enten sælger eller udlejer sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år. Ved fraflytning slipper man helt for fremover at skulle indregne sin udenlandske indkomst til Danmark – da man jo udtræder af fuld skattepligt til Danmark.
En variant af fraflytning er det såkaldte dobbeltdomicil, hvor man ikke fraflytter helt, men hvor man i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst behandles som om man var – og dermed undgår globalbeskatning til Danmark. Det skal ofte afvejes, om man vælger fraflytning, eller man blot skifter skattemæssigt hjemsted.
Hvis man fraflytter eller skifter skattemæssigt hjemested, vil man skulle exit-beskattes af sine skatterelevante værdier. Det betyder, at såvel værdipapirer, ejendomme man ikke har boet i, en række pensioner m.v. beskattes som om, de var realiseret på salgsdatoen. Dette benævnes også ”havelågebeskatning”, og det skal sikre, at der værdier, der er oparbejdet, imens man har boet i Danmark, også beskattes til Danmark – og her ved fraflytning hvor de danske skattemyndigheders rækkevidde herefter selvsagt begrænses.
Der findes dog en række undtagelser hertil og herunder 7-10-reglen.
