Betalingsevne betegner en virksomheds eller persons evne til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder. I revisionssammenhæng vurderes betalingsevnen for at afgøre, om en virksomhed kan dække sine gældsforpligtelser rettidigt. Dette benævnes også likviditetsgrad. Analysen foretages typisk gennem gennemgang af regnskaber, herunder balancer, likviditetsopgørelser og budgetter. Revisorer anvender ofte likviditetsnøgletal for at sammenholde kortfristede aktiver og passiver. En god betalingsevne er vigtig for at vurdere virksomhedens fortsatte drift og finansielle stabilitet. For privatpersoner anvendes en betalingsevneberegning ofte til at afgøre, hvor meget en person kan afvikle på sin gæld – ofte i situationer, hvor kreditorer kræver dokumentation for, at der betales maksimalt. Bekendtgørelse om Gældssanering eller Bekendtgørelse om Inddrivelse af gæld til det offentlige benyttes ofte som standardiserede modeller til at vurdere en persons betalingsevne ved insolvens. Betalingsevne er en afgørende faktor. Personer og virksomheder kan have den bedste indtjening og formue. Kan man ikke betale sine udgifter løbende, risikerer man konkurs, hvis man ikke hurtigt kan rejse kapital.

Betalingsservice eller i Danmark, PBS, er et pull-baseret betalingssystem i Danmark administreret af Nets, der muliggør automatiseret opkrævning af betalinger fra kunders bankkonti efter godkendelse via et såkaldt mandat. I forhold til revision har Betalingsservice flere relevante elementer:

• Automatiske betalinger minimerer fejl og manuelle processer i bogføring, da overførsler og tilhørende poster skabes systematisk på baggrund af godkendte mandater.
• Systemet understøtter integration med regnskabsprogrammer, hvilket letter afstemning og sporing af betalinger, en væsentlig del af revisionsarbejdet.
• Alle transaktioner forudgås af en advisering til kunden, hvilket sikrer transparens og historik, som revisorer kan gennemgå ved gennemgang af betalingsflow og kontrolspor.
• Betalingsservice benyttes bredt til faste betalinger som husleje og abonnementer, hvor ensartede data gør revision og afstemning lettere.
• Adgang til revisionsspor forbedres, da systemet registrerer informationer om betalingsmodtager, beløb, dato og transaktionsgrundlag.

Ved revision bidrager Betalingsservice således med standardiserede data, automatisering af bogføring og gennemsigtighed i betalingsprocesser, hvilket effektiviserer kontrolopgaver og reducerer fejlrisiko i finansielle opgørelser.

Betalingsstandsning er et begreb inden for konkursretten, der beskriver en midlertidig suspension af betalinger fra en skyldner, ofte som følge af økonomiske vanskeligheder. I dag er betalingsstandsning omfattet af reglerne i Konkursloven om rekonstruktion. Dette medfører, at en betalingsstandsning ved skifteretten ganske vist giver virksomheden ro til at finde en løsning – men også at løsningen SKAL være en akkord dvs. gældsnedsættelse eller en virksomhedsoverdragelse. Man kan altså ikke som tidligere gå i betalingsstandsning for en periode for derefter at køre videre, uden at kreditorerne har nikket til en akkord eller et salg af virksomheden (rekonstruktion).

• Under betalingsstandsning sættes betaling af eksisterende gæld midlertidigt i bero for at give skyldneren tid til at gennemføre forhandlinger eller etablering af en rekonstruktionsplan.
• Processen understøtter revisionsarbejdet, da revisoren skal vurdere virksomhedens regnskabsmæssige status og sikre korrekt oplysning om den økonomiske situation.
• Betalingsstandsning kan iværksættes af retten eller aftales med kreditorer, og der føres ofte særlig revision for at dokumentere virksomhedens aktiver, passiver og betalingsstrømme i perioden.
• Løbende forpligtelser, herunder visse driftomkostninger og honorarer til professionelle som revisor, kan fortsat betales under betalingsstandsning, mens øvrige betalinger pauses.
• For revisorer er det centralt at aflægge klare oplysninger i regnskabet og notere virkningen af betalingsstandsningen på virksomhedens økonomiske stilling og fortsatte drift.


Bikort er et dansk skattebegreb, der anvendes i forbindelse med indkomst fra flere arbejdsgivere eller ekstra indtægtskilder. I revisionsmæssig kontekst kan Bikort spille en rolle, når man kontrollerer korrekt skatteindeholdelse hos personer med flere ansættelser eller sideindtægter.

• Anvendelse: Bikort bruges af arbejdsgivere, som ikke udbetaler hovedlønnen. Revisionen kan inddrage Bikort-oplysninger for at vurdere, om skattefradrag og indeholdelse følger gældende regler.
• Eksempel: En revisor gennemgår lønbilag fra hoved- og bibeskæftigelse og sikrer, at skat er indeholdt korrekt på løn, der udbetales på Bikort.
• Digital styring: Bikort administreres via SKATs systemer, og revisionsgennemgang kan inkludere kontrol af digitale skattekort (herunder Bikort) blandt regnskabsmaterialet.

Bitcoin og Revision

• Bitcoin er en decentraliseret digital valuta, baseret på blockchainteknologi. Denne teknologi dokumenterer offentligt og uforanderligt alle transaktioner.
• Revision og regnskabsaflæggelse af Bitcoin har ændret sig markant. Oprindeligt blev Bitcoin registreret som et immaterielt aktiv til anskaffelsesværdi med nedskrivningspligt. Tab ved værdiforringelse blev rapporteret, men gevinster blev ikke bogført, hvilket kunne give et skævt billede i regnskabet.
• I april 2025 udstedte FASB nye regnskabsregler, som kræver, at virksomheder måler og oplyser Bitcoin til dagsværdi kvartalsvist. Ændringer skal nu indregnes direkte i resultatopgørelsen. Dette styrker gennemsigtighed og giver et mere retvisende billede af virksomheders eksponering mod kryptovalutaer.
• For revisorer indebærer det større fokus på værdiansættelse, klassifikation og løbende opdatering af værdien. Bitcoin’s volatilitet øger kompleksiteten og kravene til intern kontrol samt revisionens planlægning og udførsel.
• Sammenfattende har revisionen af Bitcoin ændret sig mod større gennemsigtighed, men der består fortsat udfordringer grundet kryptovalutaers særlige karakteristika. Rent skattemæssigt er der i Danmark endnu ikke indført særlovgivning om beskatning af Bitcoins og kryptovaluta, sådan som det er tilfældet for andre kapitaloder som f.eks. fast ejendom, aktier, obligatoner, warrants m.v. Derfor sker beskatning efter de gamle regler i Statsskatteloven i samspil med regler i Personskatteloven. Dette medfører, at gevinster beskattes med en højere procent end der gives i fradrag for tab. Man kan derfor tjene et beløb på kryptovaluta, som man derefter taber én til én igen – og man skal så alligevel betale skat.