Forskerskatteordningen – registreringen på årsopgørelsen går forud for de reelle forhold
To nyere afgørelser fra Landsskatteretten, begge af 13. november 2024, illustrerer den strenge praksis, der gør sig gældende, når skatteydere ønsker at gøre brug af forskerskatteordningen.
Forskerskatteordningens formål er at motivere højtlønnede til at søge job i Danmark. Ved at benytte forskerskatteordningen betales en fast skat på 27% + AM-bidrag, hvilket resulterer i en effektiv flad skat på 32,84%. Den flade skat gælder for løn, hvoraf der svares A-skat og som hidrører fra den godkendte ansættelse. Ordningen løber i maksimalt 7 år og det er et krav, at man enten er ansat som forsker eller har en løn på over 78.000 kr. om måneden (i 2025).
For at kunne benytte forskerskatteordningen er der en række krav, der skal opfyldes, herunder kravet om, at du ikke må have været skattepligtig til Danmark de seneste 10 år. Det er dette krav, som Landsskatteretten har behandlet i de to ovennævnte afgørelser.
I begge afgørelser blev det til støtte for, at klagerne kunne benytte forskerskatteordningen anført, at klagerne fejlagtigt, inden for de seneste 10 år, havde været registreret som fuldt skattepligtige til Danmark i en del af den periode, hvor de efter de faktiske omstændigheder havde været udtrådt af dansk skattepligt. Landsskatteretten afgjorde i en såkaldt sammenholdt sag til den ene af sagerne, at der ikke kunne ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens årsopgørelser. På den baggrund vurderede Landsskatteretten, at registreringen på årsopgørelse måtte lægges til grund for vurderingen af, om klageren overholdt 10 års reglen for at benytte forskerskatteordningen.
Dermed kunne skatteyderne ikke benytte forskerskatteordningen, selvom de faktisk ikke havde haft indkomst i Danmark og dermed havde opfyldt 10 års reglen.
Afgørelserne følger den praksis, som også fremgår af Højesterets dom af 2. februar 2024. I Højesterets dom udtalte Højesteret, at ” (…) årsopgørelser er gyldige forvaltningsafgørelser, som må lægges til grund, når det skal afgøres, om A »har været skattepligtig« til Danmark som nævnt i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.”.
Retstillingen er altså for nuværende, at man som almindelig borger er ansvarlig for, at skattemyndighederne registrerer ens fraflytning korrekt, når man forlader Danmark i skattemæssig forstand. Det kan således have betydelige skattemæssige konsekvenser, hvis du ikke registreres korrekt, når du fraflytter Danmark – også selvom det måske ikke betyder noget for din skattebetaling nu og her.
Hos PrivatRevision har vi et indgående kendskab til og erfaring med såvel forskerordningen, som skattemæssig fraflytning fra Danmark. Påtænker du at fraflytte Danmark, rådgiver vi gerne om korrekt oplysning til skattemyndighederne.
Da sagsbehandling hos skattemyndighederne ofte strækker sig over en periode efter man reelt er flyttet til Danmark og påbegyndt sit arbejde, kan det i øvrigt være fornuftigt at tage en rådgiver med på råd, inden man flytter til Danmark. På den måde kan du sikre dig, at du overholder alle krav og din ansøgning kan blive godkendt.