Skattepligt, til- og fraflytning

Vi har massiv erfaring med beskatning af personer og virksomheder, som flytter til eller fra Danmark, skal udstationeres, eller som har aktiviteter i flere lande. Kontakt os for vejledning – så er du sikker i din sag.

Verden bliver mindre. Der er til stadighed et stigende behov for flytning af arbejdskraft på tværs af landegrænser. Desuden har mange mennesker, i takt med den øgede digitalisering af kommunikationen, stadig lettere ved at tage ophold i andre lande, end hvor de normalt hører hjemme.

Skal du flytte til eller fra Danmark, er det ofte meget relevant at få professionel vejledning, så du undgår ubehageligheder.

De seneste år har budt på en række sager, hvor skatteydere efter afgørelser, der har vippet på en knivsæg, er blevet enten skattefritaget eller skattepligtige (somme tider med en frihedsstraf i tilgift).

Hvis du skal flytte til Danmark, kan vi hjælpe dig med at afgøre, hvornår du bliver skattepligtig. Der findes visse bopæls- og opholdskriterier, ligesom der lægges vægt på en række andre forhold.

Hvis du skal flytte fra Danmark, vil der være en række forhold som skal iagttages. Dels om hvornår du fraflytter. Dels om du overhovedet bliver anset som fraflyttet, eller om du alene ses som udstationeret, fordi du måske kun har korttidsudlejet din tidligere bolig i Danmark.

Det skal bemærkes, at det er lettere at flytte til Danmark, end det er at flytte fra Danmark i skattemæssig henseende. Det har isoleret set ikke afgørende betydning, om man senere flytter tilbage igen.

I nogle situationer kan det være hensigtsmæssigt at beholde og udleje sin tidligere bopæl i Danmark. Det kan også være, at man investerer i et forældrekøb, eller man bibeholder et sommerhus her i landet.

Der skal iagttages de interne danske regler. Der skal desuden inddrages forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster (og somme tider fravær af samme) imellem Danmark og det land, du skal til at tage ophold i. Det er komplekst – men med den rette rådgivning kan det give gode løsninger.

Er du skattepligtig til Danmark? – kontakt os i dag og find ud af det!