Virksomhedsordningen

For langt de fleste selvstændigt erhvervsdrivende er virksomhedsordningen det optimale valg

Virksomhedsordningen – eller virksomhedsskatteordningen – er en beskatningsmodel, som under visse omstændigheder kan anvendes, hvis du er selvstændigt erhvervsdrivende.

En selvstændig erhvervsdrivende driver en personligt ejet virksomhed for egen regning og risiko. Det kan være på fuldtid med fast åbningstid og lokaler, det kan være på deltid og det kan være personer eller som udlejer en mindre ejendom. Til og med 2020 kan virksomhedsordningen desuden anvendes på forældrekøb.

Virksomhedsordningen giver kort fortalt mulighed for at opnå et større fradrag for virksomhedens renter, end de øvrige beskatningsmodeller tilbyder. Desuden kan man ved anvendelse af virksomehedsordningen opspare overskud til lav beskatning  og til senere hævning og slutbeskatning. Dette giver mulighed for at opbygge kapital eller for at købe aktiver eller varelagre for lavt beskattede midler. Samtidig giver det for mange en mulighed for at planlægge sig udenom at skulle betale topskat.

Virksomhedsordningen er ikke helt ukompliceret at anvende. Hos PrivatRevision arbejder vi indgående med virksomhedsordningen, vi har omfattende erfaring fra skattesager vedr. ordningen, og vores team står bag flere videnskabelige fremstillinger og artikler omkring virksomhedsordningen.