Om os

PrivatRevision beskæftiger sig med skatterådgivning, skatte- og årsregnskaber, fast ejendom og anden økonomisk og juridisk rådgivning for private, selvstændigt erhvervsdrivende og ejerledere.

Konceptet er, at vi tilbyder en helhedsorienteret rådgivning til vores målgruppe, således at de fleste rådgivningsydelser kan fås samme sted. Således er det vores intention at være eksperter i skat, økonomi, familieret og fast ejendom for private, selvstændige og ejerledere. Eller måske mere retvisende: At være eksperter i de behov vores målgruppe sædvanligvis har eller får.

PrivatRevision beskæftiger p.t. 11 personer. Vi arbejder som et team, hvor folk har forskellige spidskompetencer. Vi tilstræber naturligvis, at du har en fast hovedkontaktperson hos os. Men det er også vigtigt for os, at det er den bedste mand eller kvinde, der er på en konkret opgave.

PrivatRevision er ejet og drevet af revisor Christian Bækmark. Christian er Master i skat, LLM, og er cand.merc.aud. med speciale i skatteret samt HD i regnskabsvæsen og økonomistyring.

Virksomheden er ansvarsforsikret ved HDI.