Gældssanering

PrivatRevision har medvirket i over 300 gældssaneringssager – over 80% med succes.

Hvis du sidder med mere håbløs gæld, er gældssanering måske en mulighed. Hos PrivatRevision sidder vi med et af landets mest erfarne teams indenfor gældssanering af private.

Gældssanering er oprindeligt lavet som en slags ”fejemaskine”, som skal rydde op efter en kollapset økonomi. Man har fra samfundets side haft et ønske om at have muligheden for at give en ny chance til ellers gode samfundsborgere, som blot har været uheldige at stå på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Gældssanerings søges op opnås især af privatpersoner, som er kommet galt af sted på boligmarkedet – ofte i forbindelse med skilsmisse eller andre pludseligt indtrufne omstændigheder. Gældssanering er også ofte relevant i oprydningsprocessen efter en kollapset virksomhed, eller hvis man sidder med en stor gæld af ældre dato for f.eks. forbrug eller gammel studiegæld eller skattegæld.

Hvis du overvejer gældssanering, kan PrivatRevision tilbyde dig kompetent og erfaren vejledning – hele vejen igennem sagen.

PrivatRevision kan hjælpe dig med at afklare, om du er eller kan blive kvalificeret til en gældssanering.  Nogle gange er det lige til. Andre gange skal dine forhold tilrettelægges nærmere. I de fleste sager, skal der ryddes en “sten”eller to af vejen, før gældssanering kan være relevant.

Når du er klar til en gældssanering, kan vi desuden hjælpe dig med ikke at betale mere, end du skal, til kreditorerne. Der er ofte store forskelle i, hvad skifteretterne i første omgang melder ud, at en ansøger skal betale, og hvad ansøger efter behørig rådgivning ender med at betale. En forskel på blot 1.000 kr. pr. måned i et gældssaneringsbudget skal ganges med 60 mdr. = 60.000 kr.

Mere direkte kan det udtrykkes, at vi som din rådgiver har den opgave, at få dig sikrest og billigst muligt igennem en gældssanering. Det kan ofte være en rigtig god investering for dig.

Hos os får du hjælp af erfarne rådgivere med rigtig mange gældssaneringssager i bagagen,  med relevant universitetsuddannelse og med behørig ansvarsforsikring.

Det koster naturligvis at få kompetent rådgivning.  Det kræver en vis indsigt, uddannelse og erfaring at kunne overskue et sagskompleks, som i en enkelt sag hurtigt indeholder både konkursret, panteret, salg af fast ejendom, kreditret, foged- og skifteretsproces og som regel også et betydeligt element skatteret og praktisk dilalog med SKAT.  Hos PrivatRevision sætter vi de fornødne ressourcer og kompetente folk på opgaven. Fra start til slut. Og der bliver rykket på din sag. Vi kan  som regel tilbyde en løsning, således at de fleste har mulighed for at betale sig fra kompetent rådgivning. Betaling kan som regel tilpasses, så den kan rummes i din økonomi.

Og så det med småt: Hvis du overvejer en gældssanering, skal du være indstillet på, at du skal indrette din tilværelse herefter i en periode. Desuden skal du være klar til at bringe nogle økonomiske ofre – både til relevant rådgivning og til en eventuel dividende til kreditorerne. Er du indstillet på dette, er der som regel rigtig gode chancer for at lykkes.

Kontakt os for en uforpligtende dialog eller et uforpligtende møde, hvis du ønsker sparring til din sag.