Køberrådgivning projektsalg

Få køberrådgivning ved køb af projektsalg – fast pris 6.900 kr. inkl. moms

PrivatRevision tilbyder køberrådgivning i forbindelse med projektsalg. Vi har stor ekspertise inden for området og har mange års projekterfaring bag os. Projektsalg er en omfangsrig proces, som på flere områder adskiller sig fra et normalt købsforløb af en allerede ibrugtaget bolig. Dette gør, at papirgangene er lidt anderledes – og at der er nogle andre forhold, end man måske normalt er opmærksom på, som kan være vigtige.

Vi sørger for at give dig juridisk rådgivning lige fra start til slut.

Vi kender til projektkøb. Vi har set rigtig mange af dem, og vi ved hvilke faldgruber, du som køber skal være opmærksom på, når du skal købe en bolig på projektstadiet.

Vi har et bredt kendskab til både projektmarkedet i København og i Aarhus.

Det særlige ved en projektsalgsbolig er, at boligen typisk er under opførsel, når du som køber beslutter dig for at købe den. Derfor kan der opstå uforudsete hændelser, og her kan du trække på vores rådgivning. På nybyggeri kan der forekomme visse fejl og mangler, og her er det vigtigt, at du som køber kender dine rettigheder og grundigt bliver sat ind i købsaftalens betingelser.

Tag altid et RÅDGIVERFORBEHOLD når du underskriver købsaftale. Det giver os ro til at gennemgå dit køb, til at gøre dig klart, hvad du går ind til – og til at trække dig ud af handlen, hvis noget ikke er acceptabelt for dig.

Vi kan vejlede omkring valg af finansiering og eventuelt hjælpe med at præsentere din case for dit nuværende pengeinstitut eller for et andet pengeinstitut, du måske ikke har forretninger med i forvejen.

Vi er til for at yde den bedste rådgivning og sikre dig som køber bedst muligt.